Alfabetiseringsregler
for danske biblioteker og bibliografier

Udarbejdet af Det Danske Katalogregeludvalg

Tillæg til Katalogiseringsregler
og bibliografisk standard for danske biblioteker

Webversion (af Foreløbig udgave, 5. rettede og ajourførte oplag, Dansk BiblioteksCenter 1995)

København

Biblioteksstyrelsen

1999

Indhold

	Forord Alfabetiseringsregler Indledning 1. Tegnenes rækkefølge 1.1 Tegnarternes rækkefølge 1.2 Bogstaver 1.3 Tal 1.4 Symboler 1.5 Blanktegn (mellemrum) 1.6 Skilletegn 2. Artikler 3. Forkortelser 3.1 Initialer 3.2 Forkortelser der udtales uforkortet 4-9. INDFØRSLERNES RÆKKEFØLGE 4. Almindelige regler 4.1 Indførslernes opdeling i afsnit og led 5. Gruppering af identiske første led efter ordningselementets art 6. Flerleddede ordningselementer 6.1 Personnavne 6.1.1 Fornavne 6.1.2 Efternavne 6.2 Korporationsnavne 6.3 Stednavne 6.4 Uniforme titler 6.5 Bibliografiske titler 7. Gruppering af identiske ordningselementer efter indførslens bibliografiske funktion 8. Ordningsrelevante afsnit og deres rækkefølge 9. Ordning af indførsler med identiske ordningsafsnit

Den Internationale Standardiserings-Organisation ISO har i 1972 sammen med IFLA nedsat en arbejdsgruppe med den opgave at formulere internationale principper og standarder for alfabetisering af bibliografiske data.

For denne arbejdsgruppe har Richard Coward fra British Library udarbejdet et forslag til en erklæring om principper for alfabetisering. Disse principper, der i vidt omfang er lagt til grund for nærværende regler, kan resumeres således:

1.	Den fastsatte rækkefølge af tegn skal følges konsekvent. Hvis undtagelser er nødvendige, skal der skrives henvisninger.
2.	Alfabetiseringen skal baseres på skriftbilledet, ikke på udtalen (»file as is« i stedet for »file as if«). Hvis undtagelser er nødvendige, skal der skrives henvisninger.
3.	Alle data, der anvendes ved alfabetiseringen, skal være åbent til stede i indførslen.
4.	Den rækkefølge, hvori de enkelte afsnit af en indførsel tages i betragtning ved alfabetiseringen, skal svare til den rækkefølge, hvori de optræder i indførslen.

Det Danske Katalogregeludvalg har dog ikke ment at kunne følge disse principper på alle punkter, men har fraveget dem, hvor man har skønnet det nødvendigt.

Nærværende regler er formuleret såvel med henblik på manuel som på maskinel alfabetisering. De indeholder dog ingen anvisninger på edb-tekniske løsninger.

Ved udarbejdelsen har udvalget benyttet en række nyere udenlandske regler, hvoraf følgende skal fremhæves:

Rather, John C. Filing arrangements in the Library of Congress catalogs : an operational document. - Provisional version. - Washington : Library of Congress, 1971.

Birmingham Libraries Co-operative Mechanisation Project. Code of filing rules. - Birmingham : BLCMP, 1971.

Verein deutscher Bibliothekare. Kommission für alphabetische Katalogisierung. Regeln für die alphabetische Katalogisierung, §§ 201 bis 220 : Ordnung der Eintragungen. - Vorabdruck. - München, 1969.

Forord til webversion

	Med udgivelsen af vejledningen Ordning af registre i onlinekataloger har Alfabetiseringsreglerne fået en afløser for så vidt angår online kataloger og databaser. Katalogdataudvalget har vurderet at Alfabetiseringsreglerne fortsat kan have interesse som vejledning for ordning af kataloger og lister i fast form og som baggrundsinformation for de nye ordningsregler. Udvalget har derfor besluttet at Alfabetiseringsreglerne bør være tilgængelige på linie med vejledningen for online registre. Det har imidlertid også været vurderingen at det begrænsede behov ikke kan berettige nogen revision af alfabetiseringsregler for fastformskataloger og litteraturlister. Webversionen af Alfabetiseringsreglerne skal derfor uanset sin moderne ydre fremtrædelsesform betragtes som lidt af et historisk dokument. Bemærk for eksempel at henvisninger til katalogiseringsreglerne er til paragraffer i den forrige udgave som alfabetiseringsreglerne var et tillæg til.

Alfabetiseringsregler

Indledning

	I tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvor i alfabetet en indførsel er placeret, fx hvor der er forskel mellem den trykte og den talte form af et ordningselement, kan der indsættes henvisninger eller biplaceringer under den ikke valgte placering. Regler herfor findes i »Katalogiseringsregler« 1. del. Regler for normalisering af visse stavemåder findes i »Katalogiseringsregler« 2. del § 0.5.

1. Tegnenes rækkefølge

1.1 Tegnarternes rækkefølge

	Den grundlæggende rækkefølge er:
		1. Blanktegn (mellemrum) 2. Symboler 3. Tal 4. Bogstaver
	Vedr uddybning af og undtagelser fra § 1.1 se §§ 1.2 - 1.5.

1.2 Bogstaver

1.2.1	Alfabetet. Ordningen baseres på følgende alfabet:
		abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå
1.2.2	Andre bogstaver og bogstavforbindelser ordnes således:
1.2.2.1	Umlautbogstaverne ä ordnes som æ, ö og ungarsk ö ordnes som ø, ü og ungarsk ü ordnes som y. Når de to prikker repræsenterer trema (som fx i fransk Leüs), følges § 1.2.2.2.
1.2.2.2	I øvrigt ses der bort fra accenter og andre diakritiske tegn: ë, é, è, ê og e macron ordnes som e; ç og c hacek ordnes som c; l med streg ordnes som l.
1.2.2.3	Forbindelserne ae, oe (også sammenskrevet œ) og ue ordnes som ae, oe og ue.
1.2.2.4	Forbindelsen aa ordnes som å, når den udtales således; ellers som aa.
1.2.2.5	Islandsk ð ordnes som d, þ ordnes som th. Tyrkisk i uden prik ordnes som i.
1.2.3	Andre alfabeter. Bogstaver fra andre alfabeter end det latinske ordnes som de translittererede latinske bogstaver.
		a-stråler ordnes som a stråler
1.2.4	Store bogstaver ordnes som de tilsvarende små bogstaver.

1.3 Tal

1.3.1	Taltegn og romertal ordnes foran bogstaver. Indbyrdes ordnes de efter deres numeriske værdi fra 0 til ¥. (Vedrørende brøker se dog 1.3.6).
1.3.2	Skilletegn i talkombinationer. Skilletegn, som indgår i en sammensat talstørrelse (fx kolon, streg, skråstreg, decimalkomma, punktum), behandles som blanktegn:
		1:1 1.15 ½ 1 2 3 1,22 1 - 3 1:25000 1+2 (se § 1.4) 1a III 08/15 Abraham
1.3.3	Opdeling af flercifrede tal. Skilletegn og blanktegn, der blot er indsat for at forøge læseligheden af et mangecifret tal, tages ikke i betragtning:
		25.000.000 ordnes som 25000000 25 000 000 ordnes som 25000000
1.3.4	Ordenstal. Et ordenstal, der efterfølges af punktum, behandles som det tilsvarende mængdetal.
1.3.5	Decimaltal. Cifrene efter et decimalpunktum eller decimalkomma ordnes fra venstre.
		3.15 3.5
1.3.6	Brøker. En brøk behandles som en sammensat talstørrelse og ordnes først efter tælleren, dernæst efter nævneren. Brøkstregen behandles som et blanktegn. Er et helt tal sat foran brøken, ordnes talstørrelsen som om der var et blanktegn mellem det hele tegn og brøken.
		2 ½ ordnes som 2 1 2.
1.3.7	Hævede og sænkede tal behandles som separate hele tal, når de er kombineret med tal, fx som eksponenter. Når de er kombineret med bogstaver, betragtes de som del af samme ord.
		10² ordnes som 10 2 CO₂ ordnes som CO2
1.3.8	Årstal, der indgår i en kronologisk talfølge, ordnes kronologisk, dvs at tal, der betegner et år før vor tidsregning, ordnes foran årstal fra vor tidsregning og i faldende numerisk orden.

1.4 Symboler

Symboler ordnes foran tal og bogstaver. Indbyrdes ordnes de i en vedtagen rækkefølge, baseret på deres danske benævnelser (1).


*	asterisk
©	copyright
$	dollar
&	et-tegn
·	gange
×	gange
°	gradtegn
=	lig med
<	mindre end
÷	minus
§	paragraf
+	plus
±	plus minus
%	procent
£	pund sterling
>	større end
¥	uendelig

(1) Ved maskinel sortering kan symboler indbyrdes ordnes, som det er mest økonomisk for den pågældende datamaskine.

1.5 Blanktegn (mellemrum)

1.5.1

Blanktegn ordnes foran alle andre tegn (»intet kommer før noget«), med den i 1.5.2 nævnte undtagelse. Reglen bevirker, at et kortere ord ordnes foran et længere ord, hvis begyndelse er identisk med det kortere.

Stor glæde
Storartet
Storm Petersen
Stormen

1.5.2

I efternavne, som ifølge Katalogiseringsregler 1. del § 46E begynder med et særskilt skrevet præfiks (en præposition, en artikel eller en kombination heraf) samt i stednavne af samme art ses der bort fra et blanktegn, som adskiller præfikset fra resten af navnet eller adskiller præfiksets enkelte ord (fx »de la«).


	ordnes som
La Cour, Paul	Lacour, Paul
De la Roche, Mazo	Delaroche, Mazo
La Fontaine, Jean de	Lafontaine, Jean de
Los Angeles	Losangeles
El Paso	Elpaso

Bemærk, at »Saint«, »San« etc ikke betragtes som præfikser.

San Francisco ordnes som San Francisco

1.5.3

Kombinationer af blanktegn og tegn, der ordnes som blanktegn (se 1.6.2), ordnes som ét blanktegn.

Post- og telegrafvæsen ordnes som Post og telegrafvæsen

1.6 Skilletegn

1.6.1

Der ses bort fra skilletegn, herunder apostroffer, anførelsestegn og parenteser, dog med de i 1.3.2, 1.3.6 og 1.6.2 nævnte undtagelser.


	ordnes som
En, to, tre	En to tre
H:son	Hson
Ann' Mari's rejse	Ann Maris rejse
Anna (jeg) Anna	Anna jeg Anna

1.6.2

Bindestreg, tankestreg og skråstreg ordnes som blanktegn.


	ordnes som
Birket-Smith	Birket Smith
Film-årbogen	Film årbogen
Hverken - eller	Hverken eller
Og/eller	Og eller

1.6.3

En tankestreg ignoreres dog, når den optræder som første tegn i et ordningsled:

- og det skete ... ordnes som Og det skete

1.6.4

Vedr. skilletegn, der indgår i sammensatte talstørrelser, se 1.3.2. Vedr. brøkstreger, se 1.3.6.

1.6.5

Selv om skilletegn i sig selv er uden betydning for alfabetiseringen, er de vejledende ved indførslens opdeling i afsnit og led. (Se §§ 4 og 6).

2. Artikler

2.1	Der ses bort fra artikler, der indleder et ordningsled, medmindre de anvendes som præfiks i et efternavn eller et stednavn (jvf § 1.5.2).
		Den store blondine ordnes under S En nat i juli ordnes under N Une belle fille comme moi ordnes under B Eines langen Tages Reise in die Nacht ordnes under L
2.2	Artikler må ikke forveksles med talord eller påpegende stedord.
		Én gang er nok ordnes under E Den sommer på Bella Vista ordnes under D

3. Forkortelser

3.1 Initialer

3.1.1	En kombination af initialer betragtes som ét sammenhængende ord (se dog § 3.1.2). Reglen gælder også, når initialerne er adskilt med punktum, men ikke når de er adskilt med bindestreg.
		Ung leg USA bag facaden De usandsynlige hverdage U.S.A.s præsident

		H.-C. Hansen H. Chr. Hansen H. Hansen Hansen, Hans H.C. Andersens sidste år H.C. er død H.C.A. Konfektion A/S
3.1.2	Inverterede fornavns-initialer ordnes som hver sit ord.
		Hansen, H. C. Hansen, Hans

3.2 Forkortelser der udtales uforkortet

3.2.1	Forkortelser, som udtales uforkortet, ordnes som de skrives. Se dog 3.2.2.
		Mit livs Elvira Mr. Sammlers planet Sankt Hans Silkehud Skt. Hans St. John, Patricia St. Kongensgade Stjernerne blegner Store Kongensgade
3.2.2	Præfikserne Mc og M^c ordnes som Mac.
		Mabel M^cLaren McManus MacPherson Madsen
3.2.3	Ved flerleddede forkortelser, som udtales uforkortet, ordnes hvert led som et ord for sig.
		F. eks. roser Fare for sneskred J. Appl. Phys. Ja tak

4-9. INDFØRSLERNES RÆKKEFØLGE

4. Almindelige regler

4.1 Indførslernes opdeling i afsnit og led

En indførsel er opdelt i afsnit. De afsnit eller delafsnit, der tages i betragtning ved alfabetiseringen, er nævnt i § 8.

Det første afsnit (ordningselementet) kan være opdelt i led.

I et forfatternavn udgør fx efternavnet ét led, fornavn(e) ét led, og eventuelle tilføjelser udgør hver sit led. Eks. 6, 11 og 12 er eksempler på sådanne tilføjelser.

Uniforme titler kan udgøre flere led (se eks. 10).

Bibliografiske titler udgør som hovedregel ét led, idet undertitler og paralleltitler ikke tages i betragtning. Sektions- og supplementstitler til periodicatitler (se eks. 9) samt titler på underserier (se eks. 8) udgør dog separate led. Tilføjelser udgør også separate led (se eks. 7). Er der flere hovedtitler tages kun den første i betragtning. Alternative titler indgår som del af hovedtitlen.

1	Francesco d'Assisi	...... 1 led
2	Hansen, Smith & Co.	...... 1 led
3	Elektrosvejsning, gassvejsning	...... 1 led
4	Kirk, Hans	...... 2 led
5	Birket-Smith, Kaj	...... 2 led
6	Friedrich II, konge af Preussen	...... 2 led
7	Årsskrift (Politihistorisk Selskab)	...... 2 led
8	Beta-bog. At leve sammen	...... 2 led
9	Dansk bogfortegnelse. Årskatalog	...... 2 led
10	Bibelen. Ny testamente. Tysk	...... 3 led
11	Olsen, Ole, f. 1927	...... 3 led
12	Andersen (H.P.) (firma)	...... 3 led
13	Andersen (H.P.) & Co.	...... 3 led
14	Det Nordiske Biblioteksmøde, 3, 1933, Oslo	...... 4 led
15	Københavns Universitet. Psykologisk Laboratorium. Afdeling A. Biblioteket	...... 4 led

4.2

Et kortere led ordnes foran et længere, hvis begyndelse er identisk med det kortere (»intet kommer før noget«).

Hansen, Uffe
Hansen ordner alt
Hansen, Smith & Co.

5. Gruppering af identiske første led efter ordningselementets art

Når flere indførsler har identiske første led, grupperes de efter ordningselementets art, og grupperne ordnes som følger:

1.	Personnavne
	1.1.	Fornavne
	1.2.	Efternavne
		(herunder inverterede korporationsnavne)
2.	Korporationsnavne
		(undtagen de under 1 og 3 nævnte)
3.	Stednavne
		(herunder korporationsnavne, hvis første led er et stednavn)
4.	Fællesnavne
	4.1.	Uniforme titler
	4.2.	Bibliografiske titler
	4.3.	Emneord

Pearl, søster	Fornavn
Pearl, slægten	Efternavn
Pearl, Raymond	Efternavn
Pearl (firma)	Korporationsnavn
Pearl (county)	Stednavn
Pearl	Uniform titel
Pearl	Titel
Pearl	Emneord

6. Flerleddede ordningselementer

	Når flere indførsler har identiske første led, og når ordningselementerne tilhører den samme af de i § 5 nævnte grupper, grupperes indførslerne efter arten af det andet led i henhold til nedenstående regler:

6.1 Personnavne

	Herunder korporationsnavne, der begynder med et inverteret personnavn.

6.1.1 Fornavne

	1. Fornavn alene 2. Fornavn, fødselsår 3. Fornavn, alfabetisk tilføjelse Romertal betragtes som en del af navnet.
		Alexander, 1200-tallet Alexander, ærkebiskop af Münster Alexander I, pave Alexander IV, konge af Makedonien Alexander VI, pave Alexander Severus, kejser af Rom

6.1.2 Efternavne

	1. Efternavn alene 2. Efternavn, fødselsår 3. Efternavn, alfabetisk tilføjelse 4. Efternavn, fornavn 5. Efternavn, fornavn, fødselsår 6. Efternavn, fornavn, alfabetisk tilføjelse 7. Efternavn, fornavn, resterende del af korporationsnavn
		Hansen, slægten Hansen, H. P., f. 1867 Hansen (H. P.) (firma) Hansen (H. P.) & Søn Hansen, H. P. A.

6.2 Korporationsnavne

	Se også 6.1.2 (inverterede navne) og 6.3 (navne, hvis første led er et stednavn).
6.2.1	1. Korporationsnavn alene 2. Korporationsnavn, underkorporation 3. Korporationsnavn, numerisk tilføjelse 4. Korporationsnavn, alfabetisk tilføjelse
		Teknisk Forening Teknisk Forening. Sekretariatet Teknisk Forening (Norge)
6.2.2	Konferencer med samme navn ordnes indbyrdes i kronologisk orden.
		Det Nordiske Biblioteksmøde, 1, 1926, Hindsgavl Det Nordiske Biblioteksmøde, 2, 1928, Stockholm

6.3 Stednavne

	Herunder korporationsnavne, hvis første led er et stednavn. 1. Stednavn alene 2. Stednavn, korporationsnavn 3. Stednavn, tilføjelse af jurisdiktionens art (i parentes) 4. Stednavn, tilføjelse af større geografisk enhed (efter komma)
		København København. Stadsingeniørens Direktorat Birmingham (by) Birmingham, Alabama

6.4 Uniforme titler

	En uniform titel kan omfatte følgende led i den anførte orden (jvf »Katalogiseringsregler« 1. del § 33Q): Uniform titel. Tilføjelse. Del. Sprog. Når led af forskellig art optræder i samme position, grupperes de i den omvendte rækkefølge: 1. Uniform titel alene 2. Uniform titel, sprog 3. Uniform titel, del 4. Uniform titel, tilføjelse
		Bibelen. Tysk Bibelen. Ny testamente. Dansk

6.5 Bibliografiske titler

	Når led af forskellig art i en bibliografisk titel optræder i samme position, grupperes de i følgende rækkefølge: 1. Bibliografisk titel alene 2. Bibliografisk titel, sektions- eller supplementstitel eller titel på underserie 3. Bibliografisk titel, tilføjelse(1)
		Focus Focus. Temanummer Focus (Kbh.) Focus idræt
	(1) Begrebet »tilføjelse« til bibliografiske titler er i Katalogiseringsreglerne kun defineret for periodicatitler (se »Rettelser og tilføjelser til 1. del« § 101-103).

7. Gruppering af identiske ordningselementer efter indførslens bibliografiske funktion

7.1

Når flere indførsler har identiske ordningselementer, grupperes de efter indførslernes bibliografiske funktion i henhold til nedenstående regler:

1. Se også-henvisninger
2. Hoved- og biindførsler

Hein, Piet, se også Kumbel
Hein, Piet. Digte

7.2

For titler som hoved- og biindførsler gælder følgende orden:

2.1. Titel som hovedindførsel
2.2. Titel som biindførsel
2.3. Serietitel som biindførsel

Orientering / udgivet af Det Danske Spejderkorps. - København : Det Danske Spejderkorps, 1963. - 69 s. : ill. ; 16 cm

Orientering. Held, Finn. Orientering / redaktion: Finn Held og Paul Jørgensen. - København : Unge Pædagoger, 1964. - 96 s. : ill. ; 21 cm

Orientering
Steensgård, S. Bornholm
Walther, Mogens. Ægyptisk religion.

7.3

I ordbogskataloger, hvor emneord optræder som ordningselementer blandet mellem forfatternavne og titler, sættes en emneindførsel efter en forfatter- eller titelindførsel med samme ordningselement. Grupperingen bliver da som følger:

1. Se også-henvisninger (forfatternavne og uniforme titler)
2. Hoved- og biindførsler
3. Emneindførsler for et værk (forfatter + titel som emne)
4. Se også-henvisninger (emner)
5. Øvrige emneindførsler

	* angiver, at det følgende er en emnebetegnelse

	Creasey, John, se også Ashe, Gordon
	Creasey, John. First came a murder
*	Creasey, John. First came a murder (jvf 3 ovenfor)
	Creasey, John. Inspector West alone
*	Creasey, John

8. Ordningsrelevante afsnit og deres rækkefølge

8.1	§§ 8.2-8.9 angiver, hvilke afsnit eller delafsnit af indførslen der skal tages i betragtning ved alfabetiseringen og i hvilken rækkefølge.(1)
	(1) Specielt for følgende paragraffer gælder i øvrigt følgende: Forfatter og medforfatter omfatter også tilføjelser. Hovedtitel omfatter også alternativ titel, et periodicums sektions- eller supplementstitel samt tilføjelser. Titel omfatter også alternativ titel og tilføjelser. Hovedordningselement omfatter også tilføjelser. Serietitel omfatter også underserietitel og tilføjelser. For de paragraffer, hvor »år« er omtalt, gælder det generelt, at udgaver uden år sættes foran udgaver med. For flerbindspublikationer og periodica, hvis udgivelse har strakt sig over flere år, anvendes begyndelsesåret.
8.2	Hovedindførsel under forfatter
		Forfatter, hovedtitel, år
8.3	Biindførsel under medforfatter, medarbejder o.l.
		Medforfatter, hovedtitel, år
8.4	Biindførsel under forfatter og titel
		Biindførslens forfatter, biindførslens hovedtitel, år
8.5	Analytisk indførsel under forfatter og titel
		Afsnittets forfatter, afsnittets hovedtitel, år
8.6	Hovedindførsel under titel
		Hovedtitel, år
8.7	Biindførsel under titel
		Titel, hovedordningselement, år
8.8	Analytisk indførsel under titel
		Afsnittets hovedtitel, afsnittets forfatter, år
8.9	Biindførsel under serietitel
		Serietitel (jvf § 7.2)

9. Ordning af indførsler med identiske ordningsafsnit

	Når samtlige ordningsafsnit i to indførsler er identiske, ordnes indførslerne i tilfældig rækkefølge. Når det i særlige tilfælde anses for nødvendigt, kan dog andre afsnit (fx forlagets hjemsted, forlagets navn, udgavens nummer) tages i betragtning efter de i § 8 nævnte ordningsrelevante afsnit.
		Macdonald, Ross. Hadets kyst / af Ross Macdonald; oversat af Leif Tronholm. - [København]: Lademann, [1969]. - 244 s. ; 19 cm Macdonald, Ross. Hadets kyst / af Ross Macdonald; oversat af Leif Tronholm. - [Køge] : Unions Kriminalbibliotek, [1969]. - 244 s. ; 19 cm

Alfabetiseringsregler for danske biblioteker og bibliografier