.danMARC2Biblioteksstyrelsen
.Start S&oslah Sitemap Kapitelstart
.
Forrige afsnitFelt 879 Andre relationer (kun periodica) Felt 900 Henvisning fra personnavn Næste afsnit

Felt 900-968 Henvisninger

Henvisninger i en bibliografisk post inddateres i 9--felterne, hvor opdelingen følger det allerede kendte mønster, således at 900 gælder personnavne, 910 korporationer (inkl. konferencer) og 945 titler osv.

Det felt eller de(t) delfelt(er), der henvises til, kan angives på to måder:

Metode 1

Ved at de pågældende data inddateres i 9--felter i delfelt w. I så fald skal de inddateres her i den form, hvori de skal udskrives, altså med ISBD-skilletegn i stedet for delfeltkoder. Foran delfelt *w anføres en forbindende tekst i delfelt *x ('se', 'se også' eller en specielt udformet tekst (forklarende henvisning, se Katalogiseringsregler del 1, kapitel 5, indledningen).

Metode 2

Efter den anden metode skal der i felt 9-- blot henvises til det pågældende feltnummer ved at det anføres i felt 9-- delfelt *z. Da der kan være flere felter med det nummer, der henvises til (fx flere 700-felter), kan henvisningsmål og henvisning sammenkædes ved

enten
a) at anvende identisk feltnummerator på henvisningsmål og henvisning, se Indledningen 2.3.1.

 

Eksempel:
700 00 *å 1*a Møller Kristensen *h Sven
900 00 *å 1 *a Kristensen *h Sven Møller *z 700


eller
b) at anføre indholdet af feltnummeratoren på henvisningsmålet efter en skråstreg i delfelt *z i henvisningen

 

Eksempel:
700 00 *å 1*a Møller Kristensen *h Sven
900 00 *a Kristensen *h Sven Møller *z 700/1


Metode 2b er særlig velegnet, når katalogen indeholder henvisninger til henvisninger.

Hvis der kun henvises til et enkelt af flere delfelter, er det nødvendigt at tilføje delfeltkoden (uden mellemrum), fx 245a. Hvis der henvises til flere delfelter, men ikke alle delfelter i et felt, sættes de pågældende delfeltkoder i parentes og adskilles med komma (uden mellemrum), fx *z 440(a,n,o). Hvis der kun henvises til en bestemt forekomst af et delfelt, anføres delfeltets forekomstnummer umiddelbart efter delfeltkoden, fx *z 710/c1.c2). Delfelt *å (feltnummeratoren) regnes i denne forbindelse ikke med som delfelt.

Efter metode 2 inddateres delfelt *x kun, hvor 'se også' eller en specielt udformet forbindende tekst ønskes. I andre tilfælde kan 'se', højrepil eller lignende maskingenereres.

 

_
.© Biblioteksstyrelsen 1999Forlag: Dansk BiblioteksCenter as2. udgave. Version 2.0Til top Til top