 | Kapitel 5 | 120-124 |  |
Indledning
Formål..
Anvendelse af henvisninger..
Placering og udformning af henvisninger generelt..
Funktionen af henvisninger..
Typer af henvisninger..
I kapitel 2-4 er der angivet regler for, hvorledes en vedtagen navneform for en person eller en korporation vælges og udformes, samt hvorledes en uniform titel vælges og udformes. Der vælges kun én vedtagen form for hvert navn eller hver uniforme titel, selvom navnet eller titlen kan optræde i mange varianter. En bruger af katalogen kan ikke ventes at vide, præcis hvilken form af navnet eller hvilken rækkefølge af navnets led der er den vedtagne form. Han kan heller ikke ventes at vide, hvordan en uniform titel er udformet. Det kan derfor være nødvendigt at supplere et opslag på en vedtagen navneform eller en uniform titel med henvisninger.
Når de enkelte dele af en serie registreres under egen titel, udformes der opslag på en vedtagen form af serietitlen, således at serien altid kan søges samlet, uanset hvilke varianter af serietitlen der er anvendt i materialerne. Henvisninger er derfor også nødvendige i forbindelse med serietitler.
Henvisninger har således til formål at sikre, at der er en indgang i katalogen, uanset hvilken variant af et navn eller en titel brugeren kender.
Den enkelte katalogiserende institution kan udforme alle de henvisninger, der skønnes relevante. I de tidligere kapitler er der omtalt bestemte typer af henvisninger, der er påkrævet i bestemte situationer. I dette kapitel er behovet for henvisninger mere generelt beskrevet.
Placering og udformning af henvisninger generelt.
Henvisninger kan placeres i de enkelte bibliografiske poster eller i hjælpeposter . Samspillet mellem hjælpeposter og bibliografiske poster er systemafhængigt. En kombination af en række faste henvisninger i hjælpeposterne og postspecifikke henvisninger i de enkelte bibliografiske poster kan være en model.
Reglerne tager udgangspunkt i placeringen af henvisninger i de bibliografiske poster.
En post kan indeholde opslag på flere vedtagne personnavne, der hver især har tilknyttet forskellige henvisninger. For at knytte en henvisning til præcis den vedtagne navneform, henvisningen gælder, udformes i de fleste inddateringssystemer et særligt delfelt, der indeholder felt- og delfeltkoden på henvisningsmålet, i stedet for inddatering af henvisningsmålet i klar tekst. Hvis henvisningsmålet i det lokale system ikke kan angives ved felt- og delfeltkode, må henvisningsmålet inddateres i klar tekst. Angivelsen af henvisningsmålet har betydning i forbindelse med katalogisators genbrug af navneformen og dens henvisninger, idet arbejdet hermed lettes, fordi det umiddelbart er muligt at verificere det samlede navneformskompleks.
Brugeren af katalogen har i traditionel søgesammenhæng ikke umiddelbart behov for at kunne skelne mellem vedtagne former og henvisninger, idet en søgning på henholdsvis et opslag på en vedtagen form og en henvisning i samme bibliografiske post giver samme resultat - nemlig direkte fremfinding af den bibliografiske post.
Normalt vil det derfor heller ikke være muligt at skelne vedtagne navneformer fra henvisninger uden at have fået fremvist den bibliografiske post i inddateringsformatet.
De rent søgetekniske funktioner i de nu kendte traditionelle systemer giver således ikke umiddelbart grund til at skelne mellem opslag på vedtagne former og henvisninger.
Grunden til, at der alligevel skal skelnes, er en blanding af praktiske og bibliografiske hensyn samt tekniske perspektiver. Der kan nævnes følgende eksempler:
Hvis en samling har opstillet en del af materialerne efter personnavne, sådan som det er tilfældet i folkebibliotekerne, kan materialet fysisk kun placeres ét sted. Hvis en person anvender flere varianter af sit navn, er det derfor nødvendigt blandt varianterne at udvælge en som den vedtagne form, materialet skal opstilles under. Forfatterskabet kan derved opstilles samlet, uanset hvilken variant af navnet personen optræder under i de forskellige materialer.
Hvis en dansk korporation udgiver materialer på forskellige sprog og derfor lader sit navn præsentere på forskellige sprog i de forskellige materialer, vil det være relevant, at der kan søges på korporationens navn i den sproglige form, der er anvendt i materialet: Et russisksproget materiale, hvor korporationens navn er præsenteret på russisk, bør kunne søges på denne form; et engelsksproget materiale, hvor korporationens navn er præsenteret på engelsk, bør kunne søges på denne form etc. Det synes ikke påkrævet at kunne søge korporationens engelsksprogede materiale under et russisk korporationsnavn, blot fordi korporationen også har udgivet materialer på russisk. Omvendt synes det bibliografisk påkrævet, at man kan søge alle korporationens udgivelser samlet - i ovennævnte tilfælde vil det være det naturligt, at dette sker under korporationens danske navn frem for under en af de sproglige varianter. Den vedtagne navneform for korporationen kan således anvendes til at samle korporationens materialer, hvorimod sproglige varianter af navnet på korporationen kun skal tilknyttes de relevante materialer. I katalogiseringssammenhæng er det praktisk umiddelbart at kunne identificere en sådan »samlende« navneform fra andre former, hvorfor der skelnes mellem vedtagen form og henvisninger.
Henvisning til én vedtagen form kaldes en se-henvisning.
Henvisninger mellem flere vedtagne former for samme identitet kaldes se også-henvisninger. Ved se også-henvisninger tilføjes forklarende tekster som anvist i nedenstående regler. Disse forklarende tekster samt en eventuel maskingenerering af henvisningsmålet kan anvendes i forbindelse med præsentation i langords- eller sætningsregistre.
Se-henvisninger - faste henvisninger, der knytter sig til én navneform eller én titel: Når én form blandt flere mulige er valgt og udformet korrekt, udformes henvisninger til den fra de former, som navnet eller titlen kan tænkes at blive søgt under. Denne type henvisninger følger den vedtagne navneform eller uniforme titel, hver gang denne anvendes som opslag, også selvom henvisningens form ikke optræder i det aktuelle materiale.
Eksempler: Hvis et korporationsnavn som vedtagen form har den fuldt udskrevne form, udformes en fast henvisning fra samme navn skrevet med initialer, hvis en sådan form optræder i enkelte af korporationens materialer. Hvis en persons efternavn er sammensat af flere led, udformes en henvisning fra det led, der ikke er valgt som ordningsled.
Se-henvisninger - postspecifikke henvisninger, der knytter sig til én navneform: Når en korporation optræder med en sproglig variant af sit navn, men den vedtagne form af navnet stadig må forventes anvendt fremover, udformes en henvisning fra variantformen i den bibliografiske post, der beskriver det aktuelle materiale.
Ved personnavne kan en postspecifik henvisning anvendes frem for en fast henvisning, når der i materialet forekommer en form, der varierer fra den vedtagne form med hensyn til fuldstændighed eller sproglig udformning, og denne form skønnes enkeltstående. Valget af en enkeltstående henvisning frem for en fast henvisning vil, når det drejer sig om personnavne, ofte være praktisk begrundet, idet der tages hensyn til omfanget af de rettelser, der skal foretages, såfremt henvisningen skulle være fast.
Se også-henvisninger - faste henvisninger i forbindelse med bevidst brug af flere navne: Hvis en person skriver under flere navne (f.eks. virkeligt navn og pseudonym), vil der i katalogen være flere samtidige vedtagne former af navne for samme person. I sådanne tilfælde udformes faste se også-henvisninger mellem de forskellige vedtagne former for de anvendte navne. Til denne type henvisninger kan der i beskrivelsen udformes en forklarende note.
Se også-henvisninger - postspecifikke henvisninger i forbindelse med ændringer af vedtagen form: Hvis en person eller en korporation forandrer navn, vil der i katalogen være flere vedtagne former af navne for personen eller korporationen. I tilfælde af navneskifte udformes derfor postspecifikke se også-henvisninger i de første af de bibliografiske poster, hvori det nye navn anvendes, således at brugeren ledes frem og tilbage mellem det tidligere og senere navn. Til denne type henvisninger kan der ud over teksten se også være tilføjet en forklarende tekst.
