.KatalogiseringsreglerBiblioteksstyrelsen
.Start S&oslah Sitemap Kapitelstart
.
Forrige afsnit E.2 Bilag F Næste afsnit

E.3 Orkesterværker. Instrumentgrupper

Hvis besætning ved orkesterværker ønskes anført (jf. 2. del, 5.7B1), kan nedenstående talkode anvendes. Talkoden angiver antallet af instrumenter i følgende instrumentgrupper: træblæsere, messingblæsere, slagtøj, strygere, andre instrumenter. Hver gruppe adskilles med komma.

E.3A Træblæsere. De første fire tal angiver antallet af henholdsvis fløjte, obo, klarinet og fagot. Plus foran et tal angiver tilstedeværelsen af henholdsvis piccolofløjte, engelskhorn, basklarinet og kontrafagot. Andre træblæsere anføres sidst i gruppen, så vidt muligt med en forkortelse fra ovenstående liste.

    +3+222
    (2 fløjter og piccolofløjte, obo og engelskhorn, 2 klarinetter, 2 fagotter)
    1101 fl dol
    (1 fløjte, 1 obo, 1 fagot, 1 blokfløjte)

E.3B Messingblæsere. De næste fire tal angiver antallet af henholdsvis horn, trompet, basun og tuba. Andre messingblæsere anføres sidst i gruppen, så vidt muligt med en forkortelse fra ovenstående liste.

    4331
    (4 horn, 3 trompeter, 3 basuner, 1 tuba)

E.3C Slagtøj. Pauker anføres som timp indledt med antallet af paukister, hvis mere end én paukist kræves til udførelsen. Øvrige slagtøjsinstrumenter anføres enten som perc, gerne specificeret med antallet af slagstøjsspillere, som kræves til udførelsen, eller med en opregning af de enkelte slagtøjsinstrumenter, så vidt muligt med forkortelser fra ovenstående liste.

    timp tri glock
    (pauker, triangel, glockenspiel)
    2 timp 2 perc
    (2 paukister og 2 andre slagtøjsspillere)

E.3D Strygere. De næste fire tal angiver antallet af henholdsvis violin, viola, violoncel og kontrabas. Andre strygeinstrumenter anføres sidst i gruppen, så vidt muligt med en forkortelse fra ovenstående liste.

    2111
    (2 violiner, 1 viola, 1 violoncel, 1 kontrabas)

E.3E Øvrige instrumenter. Instrumenter, som ikke hører hjemme i en af ovennævnte grupper, anføres så vidt muligt med en forkortelse fra ovenstående liste.

    arpa
    (harpe forekommer i værket)

E.3F Solister og kor. Vokal- eller instrumentalsolister og/eller kor anføres umiddelbart inden talkoden, så vidt muligt med en forkortelse fra ovenstående liste.

    kl solo, 2222, 4331, timp perc
    (solo klaver, 2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, 4 horn, 3 trompeter, 3 basuner, 1 tuba, pauker og slagtøj)
    SSBB solo, SATB kor, 1010, 2000, 2101
    (vokalsolister: 2 sopraner og 2 basser, kor: sopraner og alter og tenorer og basser, 1 fløjte, 1 klarinet, 2 horn, 2 violiner, 1 viola, 1 kontrabas)
_
.© Biblioteksstyrelsen 1998Forlag: Dansk BiblioteksCenter as2. udgave, maj 1998 Til top Til top