Forord til 2. udgave

1. del. Opslag : valg og udformning

Generel indledning til valg og udformning af opslagselementer og beskrivelse - Katalogiseringsniveauer

Forbemærkning. Enhver katalogiserende institution bør definere sit katalogiseringsniveau. Ideelt set burde dette regelsæt konsekvent følges, bl.a. af hensyn til genbrug af data. Prioriteringen af ressourcerne i de enkelte institutioner medfører dog, at institutionerne naturligt nok forholder sig kritisk til regelsættet brugt i sin helhed. Den enkelte institution er primært interesseret i sin egen katalog og ønsker et katalogiseringsniveau, der tilfredsstiller det lokale behov. Kravene til katalogiseringsniveau er altså ikke ens fra institution til institution. Samtidig ønsker institutionerne et fælles katalogiseringsniveau, der gør det muligt at genbruge data.

Fastlæggelsen af et katalogiseringsniveau er derfor en balancegang mellem at tilgodese egne behov og bidrage til fællesskabets behov for genbrug af data.

Regelsættets katalogiseringsniveau

Generelt. Reglerne er generelt fleksible på følgende måde: Der ses på den bibliografiske post som en helhed. Det er ikke nødvendigt at inddatere katalogiseringsoplysninger, som kan dannes ud fra andre veldefinerede data i den bibliografiske post, f.eks. søgekoder eller emnedata. Identiske oplysninger, der ifølge reglerne bør fremtræde i forskellige sammenhænge, f.eks. som del af en note om en titel og et opslag på denne titel, kan inddateres som én oplysning, hvis formatet giver mulighed herfor.

Man bør dog være særlig opmærksom på oplysningernes placering i den bibliografiske post ved import og eksport fra egen katalog til andre kataloger, ved fastlæggelsen af søgeveje i eget system samt i forbindelse med specifikationer til dannelse af fremvisningsformater.

Niveauet i regelsættet er udformet som følger:

1. del, kapitel 1 : Valg af opslagselementer. Et sæt minimumsregler for valg af opslag er angivet i selve regelteksten. Minimumsreglerne bygger på følgende princip: Generelt gives opslag på alle ophav, der udfører en primær funktion, dog med den begrænsning, at hvis flere end tre personer eller korporationer udfører den samme funktion, og ansvaret er delt ligeligt mellem dem, gives kun opslag på det først nævnte ophav.

Herudover er angivet en lang række opslag, institutionen ud over minimumsreglerne kan vælge at udforme. F.eks. kan institutionen vælge at udforme opslag på alle ophav, der udfører en primær funktion, uanset antallet af personer eller korporationer, der udfører funktionen.

1. del, kapitel 2-3, samt kapitel 4, § 101-103, om udformning af navne og periodicatitler. Disse regler er i vid udstrækning udformet som en neutral tekst, der forudsættes fulgt uanset katalogiseringsniveau. Grundideen med disse kapitler er at skabe entydighed og struktur i katalogen på områder, der i bred almindelighed er erkendt som særligt betydningsfulde i bibliografisk sammenhæng, og entydighed og struktur kan ikke opnås uden konsekvent anvendelse af regler.

1. del, kapitel 4 (bortset fra § 101-103) om uniforme titler. Reglerne er alle helt valgfrie, hvilket betyder, at den enkelte institution alt efter behov kan vælge ikke at anvende reglerne overhovedet, at anvende reglerne selektivt eller at anvende reglerne i deres helhed.

1. del, kapitel 5 : Henvisninger. Reglerne i dette kapitel er generelle regler. Reglerne er så tæt knyttet til de øvrige kapitler i 1. del, at de bør anvendes på de områder, hvor institutionen følger de øvrige regler i 1. del. Hvis der f.eks. udformes uniforme titler, bør der også udformes henvisninger til uniforme titler.

2. del : Beskrivelse. Heri er angivet alle de elementer, der kan indgå i en katalogisering. En lang række af de oplysninger, der indgår i den bibliografiske beskrivelse, kan enten reduceres eller suppleres i selve katalogiseringen efter den enkelte institutions ønsker. Dette er i regelteksten dels anført med udtrykket valgfrit , dels med udtrykket kan . F.eks. er alle noter principielt valgfrie.

Nationalbibliografisk niveau

Det nationalbibliografiske niveau fastlægges i aftaler mellem staten og de institutioner, der udarbejder nationalbibliografien. Det nationalbibliografiske niveau er således fleksibelt. I regelsammenhæng forudsættes overordnet, at den nationalbibliografiske beskrivelse omfatter alle de foreskrevne elementer bortset fra dem, der er omtalt som valgfrie. Hvor en valgfri regel fungerer som en begrænsning af hovedreglen, anvendes den valgfrie regel normalt af nationalbibliografien. Denne overordnede forudsætning kan dog ændres afhængigt af de nationalbibligrafiske aftalers indhold.

Folkebibliotekernes katalogiseringsniveau

Niveauet er fastlagt i Folkebibliotekernes katalogiseringspraksis .

Minimumsniveau

Baggrunden for at fastlægge et minimumsniveau og selve minimumsniveauet er beskrevet i FORMKAT : fælles katalogiseringspraksis for forskningsbiblioteker med online-kataloger. - 2. udgave. - København : Statens Bibliotekstjeneste, 1990 .

Niveauet er ikke det niveau, reglerne anbefaler, men det niveau, som reglerne som minimum anbefaler fulgt.

Niveauet beskriver, hvilke elementer der som minimum bør indgå i beskrivelsen af monografier, flerbindsværker, afhængige værker (kaldt supplementer), periodica og analyser.

Der anvises endvidere forskellige formatmæssige løsninger, der minimerer redundans i den bibliografiske post. Disse formatmæssige løsninger er ligeledes indarbejdet i danMARC2.

Niveauet er primært udformet med henblik på trykte tekster, men kan også anvendes i forbindelse med katalogisering af andre materialetyper.

I praksis følger de færreste institutioner minimumsniveauet slavisk. Det anførte minimumsniveau er snarere et fælles udgangspunkt for fastlæggelse af individuelle niveauer for de enkelte institutioner (se nedenfor).

Niveauer imellem minimumsniveau og overliggende niveauer

Disse niveauer kan karakteriseres som individuelle niveauer . Fælles for dem er, at de er højere end minimumsniveauet, men lavere end reglernes niveau. Med hensyn til bibliografisk indhold kan der ikke gives en mere specifik beskrivelse, idet niveauerne jo netop er individuelle.

Ved fastlæggelsen af det individuelle niveau selekteres reglerne efter relevans for den enkelte institution og dennes samling. Overvejelserne i forbindelse hermed er komplekse, men bl.a. kan følgende indgå:

Hvad er formålet med katalogen?

Hvis katalogen f.eks. udelukkende anvendes til verifikationssøgninger på enkelte titler, vil minimumsniveauet ofte være tilstrækkeligt. Det kan i et sådant tilfælde dog også overvejes at supplere minimumsniveauet med paralleltitler og opslag på omslagstitler og lign.

Hvis katalogen anvendes til verifikationssøgninger af forskellige versioner af titler, kan minimumsniveauet vise sig utilstrækkeligt, idet oplysninger, der netop adskiller de enkelte versioner fra hinanden, i visse tilfælde ikke er indeholdt i minimumsniveauet.

Hvis katalogen anvendes til andre formål end verifikationssøgning, kan minimumsniveauet suppleres af oplysninger, der særligt tilgodeser disse formål. Hvis man f.eks. ofte har forespørgsler på konferencenavne, kan en selektiv navneformskontrol på korporationsnavne indføres, således at navneformer på korporationstypen konferencer entydigt kan verificeres i selve katalogen.

Hvordan er samspillet mellem egen katalog og andre kataloger eller bibliografier?

Findes der på det område, institutionen beskæftiger sig med, f.eks. større fagbibliografier el.lign., der kan anvendes til mere avanceret søgning, og som i vid udstrækning dækker institutionens behov?

Hvilke andre data indeholder katalogen?

Hvis der f.eks. primært spørges på emner i katalogen, og institutionen har en veludbygget emnebehandling, er noter, der i indhold overlapper emnebehandlingen, unødvendige.

Hvis man har mange emneforespørgsler, men en mindre veludbygget emnebehandling, vil det modsat være væsentligt at medtage f.eks. prægnante omslagstekster mv. i noter.

Hvordan harmonerer institutionens katalogiseringsniveau med niveauet i de poster, institutionen genbruger fra andre institutioner?

Hvis man f.eks. ønsker et højt katalogiseringsniveau, kan det være ressourcekrævende at skulle berige de bibliografiske poster, der genbruges, når de tilhører et lavere katalogiseringsniveau.

Hvis man f.eks. vælger ikke at tilrette genbrugte poster til katalogens katalogiseringsniveau, kan man så acceptere den uensartethed i niveau, der vil opstå blandt de bibliografiske poster?

Hvordan er samspillet mellem registrene til søgning og de enkelte katalogiseringer i søgesystemet?

Hvis man f.eks. genbruger bibliografiske data uden i nævneværdig grad at tilrette dem, må specifikationen af søgeregistre tage højde for oplysningers forskellige placeringsmuligheder i formatet. Brugsværdien af en oplysning, der ikke kan søges, er minimal.

Hvis en oplysning er inddateret for at kunne anvendes i flere sammenhænge, bør dette selvfølgelig også afspejles i søgevejene. Dvs. at hvis f.eks. prægnante ord i undertitler ønskes gengivet, fordi de kan anvendes på linie med ukontrollerede emneord, bør dette afspejles i specifikationen af et eventuelt register indeholdende ukontrollerede emneord.

I forbindelse hermed kan nytteværdien af rene fritekstsøgninger også overvejes.