 | Indledning | Opstillingselementer |  |
Rammer og hovedprincipper for valg af opslagselementer
Indholdsmæssig afgrænsning. Nærværende kapitel omfatter valg af opslag på personer, korporationer og titler. Emnedata er ikke omfattet af katalogiseringsreglerne.
Fysisk afgrænsning. Valg af opslag for alle materialetyper er omfattet. Reglerne tager overordnet udgangspunkt i, at der udarbejdes en katalogisering for hver fysisk enhed uanset materialetype. Et materiale kan indeholde et eller flere værker, ligesom et værk kan være udgivet i en eller flere fysiske enheder. Endelig kan et materiale være udgivet i en ikke-fysisk form, men f.eks. være onlinetilgængeligt.
Hvis materialet indeholder flere værker, må den enkelte katalogiserende institution vurdere, om man ud over katalogiseringen af materialet som en helhed også ønsker at katalogisere de selvstændige værker, som materialet består af (analyser).
Bortset fra kilderne til valg af opslag er principperne for valg af opslag ved analyser identiske med dem, der anvendes ved katalogisering af et materiale som en helhed. Ved analyser anvendes materialets indhold eller sekundært opslagsværker som kilde.
For analyser se endvidere § 24 og § 32 .
Hvis et værk er udgivet i flere fysiske enheder, vil man som hovedregel vælge at beskrive værket som et flerbindsværk. Hvis værket beskrives som flerbindsværk, vælges opslag på baggrund af materialet set som en helhed, dog under hensyn til de enkelte deles individuelle præsentation.
Kilder til valg af opslag. Katalogiseringen af et materiale hænger meget nøje sammen med udgiverens præsentation af materialet. Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af oplysningerne i materialets primære kilde under hensyntagen til andre oplysninger anført på fremtrædende plads. Opslag vælges ligeledes ud fra disse kilder. Oplysninger, der kun er angivet i selve indholdet af materialet (f.eks. teksten i en bog), anvendes kun, når den primære kildes oplysninger er uklare eller katalogisator skønner, at de er utilstrækkelige.
Opslag på korporationer og personer. Flere personer og/eller korporationer kan i større eller mindre grad være ansvarlige for udarbejdelsen af et materiale. Personer og korporationer med en eller anden grad af ansvar for udarbejdelsen af materialet kaldes under ét for ophav til materialet.
De funktioner, som ophav nævnt på fremtrædende plads i materialet har udført, vurderes og opdeles i primære og sekundære funktioner set i forhold til materialets intellektuelle eller kunstneriske indhold som helhed.
Der udarbejdes normalt altid opslag på ophav, der skønnes at udføre primære funktioner. For ophav, der skønnes at udføre sekundære funktioner, udarbejdes normalt kun opslag i begrænset omfang - f.eks. hvis ophavets tilknytning til materialet vil være kendt af katalogens brugere, og det derfor vil være et betydningsfuldt søgeelement.
Afvejningen af funktionernes betydning hænger nøje sammen med, hvilken materiale- og/eller publikationstype der katalogiseres. Eksempelvis kan ordet tekst på en diskette i visse tilfælde være udtryk for angivelsen af en primær funktion, mens ordet anvendt på eksempelvis et diasmateriale kan være udtryk for angivelse af en sekundær funktion. Ordet tekst vil i en bog normalt betyde en primær funktion, men i et billedværk udgivet som bog kan der være tale om en sekundær funktion. I en billedbog eller i en tegneserie kan såvel illustratorfunktionen som tekstforfatterfunktionen være primær.
Hvis flere ophavsmænd har udført den samme funktion, kan graden af ansvar for funktionen være delt lige, men også være differentieret - f.eks. i kraft af en ordlyd som under medvirken af .
Udgiverens præsentation af materialet danner udgangspunkt for vurderingen og opdelingen af ophavsfunktioner. De funktioner, udgiveren i kraft af sin præsentation af materialet tillægger betydning, accepteres i vid udstrækning. F.eks. vil en udgiver ofte ved hjælp af typografi fremhæve en forfatter frem for en oversætter. I et sådant tilfælde betragtes forfatteren som udførende en primær funktion og oversætteren som udførende en sekundær funktion.
For udformning af opslag på personer og korporationer se kapitlerne 2-3.
Opslag på titler. Samtlige titler og elementer med karakter af en titel i materialet vurderes. Beskrivelsens hovedtitel indgår altid som et opslag. Alternative opslag ud over den i beskrivelsen valgte hovedtitel tilføjes.
Det kan som ved personer og korporationer være formålstjenligt at udarbejde visse opslag på titler i en vedtagen form. Eksempelvis kan et opslag på en vedtagen serietitel forbinde materialer i serien, uanset hvad der måtte stå på de enkelte materialer i serien. Ligeledes vil det for specielle værker eller materialetyper være hensigtsmæssigt at udforme uniforme titler. Anvendelse af begge disse typer af opslag afgøres lokalt.
For udformning af opslag på titler se kapitel 4.
Sammenhæng med beskrivelsen af materialet. I beskrivelsen af materialet vil ophavsangivelser ofte være formateret med en opdeling i primære og sekundære funktioner. Såfremt dette er tilfældet, skal der være sammenfald mellem vurderingen af funktionerne i beskrivelsen og vurderingen af funktionerne ved valg af opslag.
Der skal samtidig altid være belæg for valget af et opslag i beskrivelsen.
Antal af opslagselementer. Det samlede antal opslag, der kan tilføjes den enkelte bibliografiske post, er ubegrænset.
Reglerne opererer derimod med følgende minimumsgrænse: Hvis der er tre eller færre end tre personer/korporationer med samme primære funktion i forhold til materialet, udarbejdes opslag på disse. Hvis der er flere end tre personer/korporationer med samme primære funktion i forhold til materialet, udarbejdes som minimum opslag på den først nævnte. Der kan herudover udarbejdes opslag på alle andre personer eller korporationer, man lokalt anser for vigtige søgeelementer, jf. § 23.
