100.25 Værker af forskellige former/genrer for én besætning (generelt eller specifikt angivet) og værker af en enkelt form/genre for én specifikt angivet besætning eller forskellige besætningerFor samlinger af vestlig kunstmusiktradition med seks eller flere værker af én komponist uden prægnant fællestitel udformes en uniform titel efter anvisningerne i § 100.25. Det samme gælder for samlinger med to til fem værker, hvis samlingen er komplet (dvs. indeholder alle komponistens værker for en bestemt besætning eller i en bestemt form eller genre). 100.25A For samlinger med værker af forskellige former eller genrer for én generelt angivet besætning anvendes som uniform titel betegnelsen for denne besætning. For samlinger med værker af forskellige former eller genrer for én specifikt angivet besætning anvendes en fællesbetegnelse for besætningen. 100.25B For samlinger med værker af én form eller genre anvendes betegnelsen på formen eller genren som uniform titel. Besætningsangivelsen tilføjes, medmindre den er indlysende, eller værkerne er for forskellige besætninger. Hvis en samling indeholder værker af to eller tre former eller genrer, anvendes som uniform titel betegnelsen for den først forekommende form eller genre i stedet for en fællesbetegnelse (jf. § 100.25A). Der udarbejdes opslag for de øvrige former eller genrer. 100.25C Hvis en uniform titel, som er udformet efter anvisningerne i 100.25A eller 100.25B, er til en samling, som ikke er komplet, tilføjes Udvalg til den uniforme titel. Hvis udvalget er en fortløbende nummereret række, anføres i stedet for Udvalg denne nummerrækkefølge. |
© Biblioteksstyrelsen 1998 | Forlag: Dansk BiblioteksCenter as | 2. udgave, maj 1998 | Til top |