|
11.0A Afgrænsning
Reglerne i dette kapitel omfatter den bibliografiske beskrivelse af alle slags materialer i mikroform. Mikroformer omfatter f.eks. mikrofilm og mikrofiche. Mikroformerne kan være reproduktioner af eksisterende materialer (f.eks. bøger, billeder, manuskripter eller arkivmaterialer), eller de kan være originaludgivelser, f.eks. edb-fremstillede mikroformer (COM-produkter).
Kapitlet benyttes i sammenhæng med det kapitel, der omhandler den udtryksmæssige form i den pågældende mikroform. F.eks. benyttes ved beskrivelsen af mikroformer, der indeholder tekst, både dette kapitel og
kapitel 2
, ved beskrivelsen af mikroformer indeholdende musikalier både dette kapitel og
kapitel 5
.
|