 | 100.29 Valg af titeltype | 100.31 Udformning af markant titel |  |
100.30 Udformning af konventionel titel
100.30A.
100.30B Artsbetegnelse.
100.30C Besætningsangivelse.
100.30D Nummer inden for arten..
100.30E Toneart og opusnummer.
100.30F Værkfortegnelsesnummer.
100.30G Årstal..
En konventionel titel kan bestå af følgende led, der anføres i den nævnte rækkefølge. Danske betegnelser anvendes så vidt muligt.
Artsbetegnelse
Besætningsangivelse
Nummer inden for art og besætning
Toneart
Opusnummer
100.30B1 Som artsbetegnelse anvendes betegnelser for musikalske former og genrer , f.eks. Symfoni, Koncert, Sonate, Nocturne, Trio.
Desuden kan anvendes tempobetegnelser (Allegro, Adagio), satsbetegnelser (Scherzo, Rondo, Ricercare), dansebetegnelser (Sarabande, Allemande, Chaconne) og liturgiske betegnelser (Responsorium, Antifon, Gloria, Offertorium).
100.30B2 Når der ikke findes en direkte dansk oversættelse af en fremmedsproget artsbetegnelse, og når den ikke kan anvendes som fremmedord på dansk, anses den for en markant titel og gengives uoversat:
100.30B3 Når en artsbetegnelse er ledsaget af en individualiserende tilføjelse, betragtes den som en markant titel (se § 100.31).
100.30C1 Ved instrumentalværker med soloinstrumenter indeholder den konventionelle titel en angivelse af, hvilke instrumenter værket er komponeret for.
100.30C2 Ved værker med alternative udførelser indgår den i gængse opslagsværker først nævnte besætning i den konventionelle titel; alternative besætningsmuligheder anføres i besætningsnote.
100.30C3 Når besætningsangivelsen er kompliceret, kan den udelades i den konventionelle titel. Besætningen anføres i besætningsnote.
100.30C4 Når en udgave af et værk er arrangeret eller transskriberet for en anden besætning end den originale, anvendes det oprindelige værks besætning i den konventionelle titel.
100.30C5 En komponists eget arrangement af et af sine egne værker betragtes som et nyt værk, hvis besætning indgår i den konventionelle titel.
100.30C6 Ved vokalværker indgår besætningsangivelsen ikke i den konventionelle titel.
Ved ikke-nummererede rækker af vokalværker med konventionel titel indgår besætningen dog.
100.30C7 Ved værker for orkester, f.eks. symfonier og ouverturer, anføres besætningen kun, når den er af særlig art.
100.30C8 Ved artsbetegnelser, der kan anvendes for andre værker end orkesterværker, eller når besætningen er usædvanlig for arten, må den dog angives.
100.30C9 Generalbas eller basso continuo i barokmusik betegnes som: continuo . Udførelsen gives i en besætningsnote.
100.30D Nummer inden for arten .
Et nummer, der angiver værkets plads i en række værker af samme art, anføres efter den eventuelle besætningsangivelse.
100.30E1 Toneart og opusnummer anføres som sidste led af »standardtitler«. Begge oplysninger indledes med komma.
100.30E2 Ved flerleddet opusnummerering adskilles leddene med kolon.
Ved alfabetisk underdelte opusnumre anføres underdelingen umiddelbart efter opusnummeret.
100.30E3 Opusnumre udelades ved scenemusik.
Opusnumre udelades også ved enkelte sange, medmindre de er nødvendige for at skelne mellem forskellige sange med samme titel af samme komponist. Dog medtages opusnumre ved sange, der ikke er skrevet i det latinske alfabet.
100.30F Værkfortegnelsesnummer
100.30F1 Numre fra værkfortegnelser, f.eks. Köchelnumre, behandles som opusnumre. Foran nummeret anføres en gængs forkortelse for værkfortegnelsen (f.eks. BWV).
100.30F2 Når der både findes værkfortegnelsesnumre og opusnumre, anføres opusnummeret sidst og i parentes.
Når to eller flere værker ikke kan skelnes fra hinanden ved hjælp af ovennævnte identifikationselementer, enten fordi disse ikke findes eller er utilstrækkelige, tilføjes andre identifikationselementer indledt med komma, primært årstallet for værkets første udgivelse.
