Minimumsniveau

Kapitel 1

Niveauer imellem minimumsniveau og overliggende niveauer

Disse niveauer kan karakteriseres som individuelle niveauer . Fælles for dem er, at de er højere end minimumsniveauet, men lavere end reglernes niveau. Med hensyn til bibliografisk indhold kan der ikke gives en mere specifik beskrivelse, idet niveauerne jo netop er individuelle.

Ved fastlæggelsen af det individuelle niveau selekteres reglerne efter relevans for den enkelte institution og dennes samling. Overvejelserne i forbindelse hermed er komplekse, men bl.a. kan følgende indgå:

Hvad er formålet med katalogen?

Hvis katalogen f.eks. udelukkende anvendes til verifikationssøgninger på enkelte titler, vil minimumsniveauet ofte være tilstrækkeligt. Det kan i et sådant tilfælde dog også overvejes at supplere minimumsniveauet med paralleltitler og opslag på omslagstitler og lign.

Hvis katalogen anvendes til verifikationssøgninger af forskellige versioner af titler, kan minimumsniveauet vise sig utilstrækkeligt, idet oplysninger, der netop adskiller de enkelte versioner fra hinanden, i visse tilfælde ikke er indeholdt i minimumsniveauet.

Hvis katalogen anvendes til andre formål end verifikationssøgning, kan minimumsniveauet suppleres af oplysninger, der særligt tilgodeser disse formål. Hvis man f.eks. ofte har forespørgsler på konferencenavne, kan en selektiv navneformskontrol på korporationsnavne indføres, således at navneformer på korporationstypen konferencer entydigt kan verificeres i selve katalogen.

Hvordan er samspillet mellem egen katalog og andre kataloger eller bibliografier?

Findes der på det område, institutionen beskæftiger sig med, f.eks. større fagbibliografier el.lign., der kan anvendes til mere avanceret søgning, og som i vid udstrækning dækker institutionens behov?

Hvilke andre data indeholder katalogen?

Hvis der f.eks. primært spørges på emner i katalogen, og institutionen har en veludbygget emnebehandling, er noter, der i indhold overlapper emnebehandlingen, unødvendige.

Hvis man har mange emneforespørgsler, men en mindre veludbygget emnebehandling, vil det modsat være væsentligt at medtage f.eks. prægnante omslagstekster mv. i noter.

Hvordan harmonerer institutionens katalogiseringsniveau med niveauet i de poster, institutionen genbruger fra andre institutioner?

Hvis man f.eks. ønsker et højt katalogiseringsniveau, kan det være ressourcekrævende at skulle berige de bibliografiske poster, der genbruges, når de tilhører et lavere katalogiseringsniveau.

Hvis man f.eks. vælger ikke at tilrette genbrugte poster til katalogens katalogiseringsniveau, kan man så acceptere den uensartethed i niveau, der vil opstå blandt de bibliografiske poster?

Hvordan er samspillet mellem registrene til søgning og de enkelte katalogiseringer i søgesystemet?

Hvis man f.eks. genbruger bibliografiske data uden i nævneværdig grad at tilrette dem, må specifikationen af søgeregistre tage højde for oplysningers forskellige placeringsmuligheder i formatet. Brugsværdien af en oplysning, der ikke kan søges, er minimal.

Hvis en oplysning er inddateret for at kunne anvendes i flere sammenhænge, bør dette selvfølgelig også afspejles i søgevejene. Dvs. at hvis f.eks. prægnante ord i undertitler ønskes gengivet, fordi de kan anvendes på linie med ukontrollerede emneord, bør dette afspejles i specifikationen af et eventuelt register indeholdende ukontrollerede emneord.

I forbindelse hermed kan nytteværdien af rene fritekstsøgninger også overvejes.