 |
Kapitel 4 | 100: UNIFORME TITLER OG »STANDARDTITLER« |  |
Indledning
Formål: Som nævnt i indledningen til kapitel 1 bearbejdes opslag med henblik på at skabe struktur i katalogen.
Ved en lang række publikations- og værktyper udformes normalt kun et opslag på den titel, der anvendes i materialet, idet materialet ikke kan forventes at være kendt under andre titler. Sådanne opslag på titler er behandlet i § 25 .
Ved visse publikations- og værktyper kan det dog være hensigtsmæssigt at udforme egentligt bearbejdede opslag på titler:
Det samme værk kan være udgivet med forskellige titler. Dette er især karakteristisk ved udgivelser af klassisk musik eller ved udgivelser af dele af Bibelen.
I sådanne tilfælde kan et identisk og entydigt titelopslag i alle de relevante poster skabe en struktur i katalogen, der kan give brugeren overblik over en samlings indhold af et bestemt værk, uanset hvilken titel der er anvendt ved udgivelsen af de forskellige udgaver eller versioner af værket. Denne type af bearbejdede titler kaldes for uniforme titler . Ved musikværker anvendes herudover betegnelsen »standardtitler« . Denne betegnelse dækker folkebibliotekernes bearbejdede opslag på titler på musikværker.
Selv om der udarbejdes opslag på en uniform titel og/eller en »standardtitel«, vil der stadig skulle være opslag på materialets hovedtitel, se § 25A .
Inden for publikationstypen periodica forekommer ofte identiske titler på to eller flere periodica. Identiske titler på periodica opdeles i to typer: Artsbetegnelser anvendt som hovedtitel (f.eks. Årsberetning eller Rapport ) og prægnante titler anvendt af flere periodica.
Hvis der er tale om en artsbetegnelse, udformes altid en tilføjelse til titlen. Hvis der er tale om en prægnant titel, udformes kun en tilføjelse til titlen, såfremt flere periodica er udgivet med samme titel. En tilføjelse til et periodicums titel har til formål at lette brugerens identifikation af enkelte titler.
Anvendelse. Selv om reglerne i de fleste tilfælde er udformet som forskrifter, bestemmes anvendelsen af uniforme titler og/eller »standardtitler« af den enkelte katalogiserende institution. Institutionen fastlægger også, om reglerne skal anvendes i deres helhed eller i forbindelse med udvalgte materiale- og publikationstyper eller enkelte værker. Herudover kan institutionerne fastlægge egne principper for anvendelsen af uniforme titler. Sådanne principper kan f.eks. fastlægges ud fra lokale kriterier for dannelsen af sætnings- eller langordsregistre. Hvis f.eks. opslaget på en uniform titel er identisk med et andet titelopslag i posten (f.eks. en analyse), og begge typer af opslag indgår i samme registre i institutionens katalog, kan institutionen vælge at udelade uniforme titler.
Såfremt den katalogiserende institution har behov for uniforme titler ud over de typer, der er medtaget her, henvises til AACR2, kapitel 25.
Reglerne vedrørende tilføjelser til periodicatitler anvendes af alle katalogiserende institutioner.
Kontrol af titler. Da reglerne for udformning af uniforme titler og »standardtitler« i vid udstrækning er tilrettet danske forhold, foretages kontrol af disse titler ikke i udenlandske nationalbibliografier.
Normalt genanvendes en uniform titel eller en »standardtitel« dog, hvis den allerede ses anvendt af en anden dansk katalogiserende institution.
Bibliografiske poster/hjælpeposter. Uniforme titler og »standardtitler« samt henvisninger hertil kan placeres i de enkelte bibliografiske poster eller i hjælpeposter, der supplerer de bibliografiske poster. Hjælpeposter er på reglernes udgivelsestidspunkt ikke færdigudviklet, ligesom de ikke er implementeret i mange systemer. Herudover er samspillet mellem hjælpeposter og bibliografiske poster ikke afklaret.
