Indhold

Kapitel 1. - Generelle regler for beskrivelse.

Beskrivelse - indledning

Reglerne omfatter beskrivelse af alle biblioteksmaterialer.

Beskrivelsen af et materiale suppleres af en række opslag (jf. 1. del, kapitel 1). Opslagene udformes efter reglerne i 1. del, kapitel 2-5.

Formål

Formålet med en beskrivelse er:

- at udpege de oplysninger fra et materiale, der skønnes bibliografisk relevante, og gengive dem i en sådan form, at beskrivelsen af et materiale kan anvendes til identifikation af materialet

- at strukturere de bibliografiske oplysninger vedrørende de forskellige materialer, så de både kan søges og fremtræde ensartet i katalogen uanset materialernes forskellighed.

Reglernes struktur

Reglerne er opdelt i ét generelt og en række specifikke kapitler.

De specifikke kapitler tager i nogle tilfælde udgangspunkt i et fysisk medie (f.eks. mikroformer) og i andre tilfælde i en publikationstype (f.eks. periodica).

Herudover indeholder reglerne et kapitel om forskellige katalogiseringsmetoder, der kan anvendes i forbindelse med alle de øvrige kapitler i reglerne.

Kapitel 1 (Generelle regler) indeholder de regler, der er fælles for alle materialerne. F.eks. handler 1.4B om hjemsted for forlag, distributør el.lign., og i reglerne for de enkelte materialer henvises til denne generelle regel.

I de tilfælde, hvor et materiale kræver en særlig regel for et bestemt element, giver kapitel 1 kun en kort vejledning, og yderligere vejledning skal søges i de specifikke regler for det pågældende materiale. F.eks. anfører 1.5, hvilken type af oplysninger der bringes i afsnittet for fysisk beskrivelse, mens de detaljerede regler for bøger og småtryk anføres i 2.5, for kartografisk materiale i 3.5 osv.

Nummereringen af reglerne er struktureret analogt i de enkelte kapitler. Hvert regelnummer består af nummeret på det enkelte kapitel, efterfulgt af punktum og nummeret på det pågældende afsnit i beskrivelsen. Derefter følger det bogstav, der betegner underdelingen af det pågældende afsnit. F.eks. behandler 1.4C hjemsted for forlag, distributør el.lign. for alle materialer, 2.4C de tilsvarende regler for bøger og småtryk, 3.4C de tilsvarende regler for kartografisk materiale osv. De enkelte afsnit vil i visse tilfælde være yderligere opdelt i nummererede paragraffer.

Hvis en regel i de generelle regler ikke er relevant for et materiale, er den ikke medtaget i kapitlet for det pågældende materiale. F.eks. er der ingen regler i kapitel 4 (Håndskrifter) med numrene 4.7B19, 4.7B20 og 4.7B21, da 1.7B19, 1.7B20 og 1.7B21 ikke tager sigte på håndskrifter.

Generelt suppleres reglerne for beskrivelse af Bilag til Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker . Heri findes regler for anvendelse af store og små bogstaver ( Bilag A ), forkortelser ( Bilag B ), tal og talord ( Bilag C ), ordliste med definitioner ( Bilag D ), standardiserede navne på vokal- og instrumentalstemmer ( Bilag E ), oversigt over den fysiske beskrivelse for de enkelte materiale- og publikationstyper ( Bilag G ), danske navne på nutidige lande ( Bilag H ) og retningslinier for translitteration/transskription ( Bilag I ). Herudover er der i bilagsdelen angivet retningslinier for, hvordan de bibliografiske poster bør præsenteres for brugeren af katalogen ( Bilag F ).

Anvendelse og afgrænsning mellem de enkelte kapitler

Hovedprincippet i anvendelsen af reglerne er, at beskrivelsen af et materiale først og fremmest skal baseres på kapitlet om den materialetype, som det pågældende materiale tilhører. Da kapitlerne om de enkelte materialetyper i nogle tilfælde tager udgangspunkt i fysiske medier og i andre tilfælde i publikationstyper, er det nødvendigt at anvende reglerne fleksibelt. Som udgangspunkt for en beskrivelse vælges altid det kapitel, der beskriver det foreliggende materiales fysiske form. I dette kapitel kan det være angivet, at materialet skal katalogiseres efter et andet kapitel, eller at beskrivelsen kan suppleres af elementer fra et andet kapitel, der enten beskriver den specifikke publikationstype eller enkelte indholdselementer i materialet.

Følgende er eksempler på, hvordan reglerne bør anvendes fleksibelt:

Ved beskrivelsen af en reproduktion af et kort på dias anvendes de generelle regler (kapitel 1) og reglerne for todimensionale billedmaterialer (kapitel 8). Det vil herudover være nødvendigt at supplere disse regler med reglerne for det originale materiale, her altså reglerne i kapitel 3 (Kartografiske materialer).

Ved beskrivelsen af et periodicum anvendes kapitel 12 (Periodica) sammen med det kapitel, der dækker materialets fysiske form; således anvendes både periodicareglerne og kapitel 6.I (Lydoptagelser) ved beskrivelsen af periodisk udgivne lydoptagelser.

Ved beskrivelsen af en video, der indeholder væsentlige dele musik, anvendes de generelle regler (kapitel 1) og reglerne for film og video (kapitel 7). Herudover kan beskrivelsen suppleres af reglerne vedrørende musikoptagelser (kapitel 6.II).

Kapitel 1 (Generelle regler) omfatter også specielle regler for supplerende materiale (1.9), materiale, der består af flere materialetyper (1.10), samt faksimileudgaver, fotokopier og andre reproduktioner (1.11). Disse regler anviser forskellige katalogiseringsmetoder og giver supplerende regler til beskrivelsen. Valget mellem forskellige katalogiseringsmetoder og nærmere anvisninger på de enkelte metoder er beskrevet mere udførligt i kapitel 13 (Katalogiseringsmetoder), der fungerer som supplement til samtlige beskrivelseskapitler.

Reglernes afsnit 3 (Specifikke oplysninger for enkelte materiale- og publikationstyper) anvendes kun i forbindelse med kartografisk materiale (kapitel 3), musikalier (kapitel 5), elektroniske materialer (kapitel 9) og periodica (kapitel 12). Afsnit 3 kan gentages, hvilket f.eks. vil være nødvendigt ved beskrivelsen af et periodicum, der består af kartografisk materiale. I sådanne tilfælde skal oplysninger om det kartografiske materiale anføres før oplysningerne om det pågældende periodicum.

Katalogiseringsniveau, alternative og valgfrie regler

Nogle regler er valgfrie eller alternative, og dette udtrykkes i teksten som kan , valgfrit , valgfri tilføjelse , alternativt , eller . Desuden kan alle noter betragtes som valgfrie, da brugen af den enkelte note er afhængig af materialets art og formålet med den pågældende beskrivelse.

Formålet er, at reglerne skal være smidige, først og fremmest for at kunne anvendes ved forskellige katalogiseringsniveauer. Det anbefales, at den enkelte institution fastlægger det niveau, den finder hensigtsmæssigt. I afsnittet Katalogiseringsniveauer - generel indledning til valg og udformning af opslagselementer og beskrivelse i 1. del er der angivet retningslinier for forskellige katalogiseringsniveauer.

Reglerne forudsætter, at katalogisator alt efter katalogens og materialets art anvender skøn og fortolkning. Dette udtrykkes i teksten som hvis det er hensigtsmæssigt, hvis det er nødvendigt, hvis det er af betydning og afspejler, at det hverken er muligt eller ønskeligt at ensrette udformningen af alle kataloger uafhængigt af katalogtype og -størrelse.

En hensigtsmæssig anvendelse af reglerne forudsætter et individuelt skøn baseret på lokalt kendskab til katalogens formål og dens brugere. Sådanne skøn og fortolkninger bør dog anvendes konsekvent inden for en given katalog og bør kodificeres af den katalogiserende institution.

Eksempler

Eksemplerne i reglerne er illustrerende og ikke foreskrivende. Det er hensigten, at de skal tydeliggøre anvendelsen af reglerne, hvorimod de ikke skal betragtes som en udvidet fortolkning af selve regelteksten.

Eksemplerne er ofte efterfulgt af forklarende noter i kursiv. Disse må ikke forveksles med noter, der indgår som en del af beskrivelsen.

Eksemplerne er i denne del af reglerne formateret efter danMARC2.

Hvor formatet giver valg mellem flere muligheder for anvendelse af felter og delfelter, er normalt vist den enkleste form for formatering, da det afhænger af lokal beslutning, om man f.eks. vil specificere oplysningerne ud på flere delfelter af hensyn til registeropbygning.