 | Kapitel 2 - Personnavne som opslag | 40. Grundregel |  |
Indledning
Valg og udformning af navnet..
Bestemmelse af ordningsled for personnavne..
Adskillelse af personer med samme navn..
Henvisninger..
Opstillingselementer..
Kontrol af personnavne..
Bibliografiske poster/hjælpeposter..
Formål: Som nævnt i indledningen til kapitel 1 bearbejdes opslag med henblik på at skabe struktur i katalogen.
En person med relation til flere materialer kan optræde med forskellige navne eller varianter af sit navn i disse.
Strukturering i forbindelse med personnavne drejer sig derfor om at forbinde de forskellige bibliografiske poster, en person måtte have relation til, gennem ét identisk og entydigt opslag på personen i samtlige poster. Et sådant opslag kaldes den vedtagne navneform for personen. Hvis en person anvender pseudonym eller decideret skifter navn, gælder dog særlige regler.
Mens kapitel 1 giver anvisning på, hvornår man normalt ville vælge at udarbejde et opslag på en person, giver nærværende kapitel anvisninger på, hvorledes selve personnavnet udformes.
Ved udformningen af et personnavn som opslag indgår følgende faktorer:
Hovedprincippet er, at en persons navn er det navn, hvormed han i almindelighed betegnes. Når en person kalder sig selv eller af udgivere bliver kaldt forskellige varierende former af sit navn (eksempelvis fuldt udskrevet fornavn i nogle udgivelser og initialer for samme i andre udgivelser), kan der være tvivl om, hvilken form man skal vælge som den vedtagne form. Når en person skifter navn eller anvender pseudonym, kan der ligeledes være tvivl om, hvordan dette skal behandles.
§ 40-45 angiver retningslinier for, hvordan man bør forholde sig til en sådan problematik i en række typiske tilfælde.
Bestemmelse af ordningsled for personnavne.
Et personnavn indeholder som oftest flere led (eksempelvis fornavn, præfiks, efternavn). Det er derfor nødvendigt at afgøre, hvilket af disse led der skal være det første opslagsord i navnet. Dette led kaldes ordningsleddet. Rækkefølgen af led har betydning i forbindelse med søgninger i såkaldte sætnings- eller langordsregistre, hvor der ikke søges på enkelte led i navnet, men på det samlede navn som en hel tekststreng. Hovedprincippet ved bestemmelse af ordningsled er, at man følger den tradition for bestemmelse af ordningsled, der er gældende i alfabetiske fortegnelser på personens eget sprog. Eksempelvis er der i Danmark tradition for at invertere de fleste personnavne, fordi de normalt vil indeholde et personligt navn og et efternavn, og på Island tradition for, at navnet anføres i ligefrem orden, fordi navnet består af et personligt navn og et patronymikon. § 46-51 angiver retningslinier for bestemmelse af ordningsled i en række typiske tilfælde.
Adskillelse af personer med samme navn.
Et opslag på en persons navn skal være entydigt. Da flere personer kan hedde det samme, er det nødvendigt med en metode til at adskille dem. Dette gøres ved anvendelse af præciserende tilføjelser. Det mest almindelige er her en adskillelse af navnene ved hjælp af personernes fødselsår, i nogle tilfælde personernes fødselsdato og -år. § 52-53 giver retningslinier for valg og udformning af generelle tilføjelser til personnavne.
Der kan udarbejdes henvisninger efter reglerne i kapitel 5 til
Særlige henvisninger gives mellem pseudonym og virkeligt navn. Ligeledes gives særlige henvisninger i forbindelse med navneskift.
Henvisningerne har til formål at sikre, at der er en indgang i katalogen på personens navn, uanset hvilken variant brugeren af katalogen kender, og uanset hvilket led af navnet brugeren vælger at søge på.
Hvis en person er valgt som opstillingselement efter anvisningerne i kapitel 1, udformes opstillingselementet altid identisk med den vedtagne navneform for personen.
I det praktiske arbejde med opslag på personnavne indgår følgende elementer:
Ved katalogisering af et nyt materiale tages stilling til udarbejdelse af opslag efter anvisningerne i kapitel 1. Ved udformningen af et personnavn kontrolleres, om der i forvejen findes en vedtagen navneform for personen (evt. i en anden form end i det aktuelle materiale), eller om der, hvis der er tale om en ny person, er sammenfald med andre personers vedtagne navneformer. Såfremt en navneform for personen allerede er vedtaget og personen ikke har skiftet navn eller anvender pseudonym, genbruges den vedtagne navneform.
Principielt bør en sådan kontrol af en persons navn altid finde sted i alfabetiske fortegnelser på personens eget sprog, dvs. i den nationalbibliografi, der dækker personens originale udgivelser. For danskeres vedkommende bør kontrollen således finde sted i den danske nationalbibliografi. Tilsvarende vil det for udlændinge sige, at udenlandske nationalbibliografier er øverste autoritet med hensyn til valg og udformning af navneformerne. Da kontrol i andre landes nationalbibliografier kan være et tidskrævende arbejde, anbefales det, at man kun konsulterer dem, såfremt materialets præsentation af navnet giver anledning til tvivl om navneformen - eksempelvis hvis materialet indeholder flere varianter af navnet. Såfremt en navneform for personen ikke er vedtaget, udformes den vedtagne navneform efter anvisningerne i dette kapitel.
Bibliografiske poster/hjælpeposter.
Vedtagne navneformer og henvisninger hertil kan placeres i de enkelte bibliografiske poster eller i hjælpeposter, der supplerer de bibliografiske poster. Hjælpeposter er på nærværende reglers udgivelsestidspunkt ikke færdigudviklet, ligesom de ikke er implementeret i mange systemer. Herudover er samspillet mellem hjælpeposter og bibliografiske poster ikke afklaret.
