 | 43. Variationer af navne med hensyn til fuldstændighed | 45. Stavemåde |  |
44. Sprog
Forbemærkning..
Alternative regler (primært beregnet for folkebiblioteker)..
44A Personer, der har fået udgivet originalværker på mere end ét sprog..
44B Navne i det latinske alfabet..
44C Navne fra ikke-latinske alfabeter: valg mellem eksisterende omskrivning og omskrivning i henhold til et vedtaget system..
44C1 Personens egen foretrukne form..
44C2 Bibelske personer..
44C3 Personer, hvis sprog er hebraisk eller jiddisch..
44C4 Fordansket form..
44C5 Formen i materialer udgivet i Danmark..
44C6 Klassiske græske navne.
44C7 Form, der kun findes omskrevet til det latinske alfabet..
44D Navne fra ikke-latinske alfabeter: omskrivning i henhold til et vedtaget system..
44E Valg mellem navne fra flere ikke-latinske alfabeter..
44E1 Personer med flere arabiske sprog..
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at omforme en verificeret navneform, fordi formen er i et andet alfabet end det latinske, der anvendes i katalogen.
I andre tilfælde kan der være tvivl om den sproglige udformning af et navn, fordi navnet optræder i forskellige former i opslagsværkerne (gælder f.eks. mange navne fra græsk eller romersk oldtid), eller fordi navnet simpelthen ikke kan verificeres i nationalbibliografier og opslagsværker (gælder f.eks. mange nyere forfattere).
§ 44 supplerer grundreglen i § 40 og den almene regel i § 41 med hensyn til endeligt valg og udformning af et navn med sproglige komplikationer. Ligeledes giver § 44 anvisninger på valg af navneform, såfremt anvisningerne i § 41 ikke er tilstrækkelige.
Når først navneformen er oprettet i henhold til § 44, fastholdes formen, uanset at senere udgivelser opfylder andre betingelser i nærværende regel med efterfølgende andre konklusioner. Hvis navnet skifter, anvendes dog § 42.
I forsknings- og folkebiblioteker er der tradition for indbyrdes modsatrettede afvigelser fra reglerne i § 44:
Forskningsbibliotekerne har tradition for en mere konsekvent translitteration af navne i ikke-latinske alfabeter efter vedtagne systemer (bl.a. af hensyn til internationale relationer).
Folkebibliotekerne har tradition for at foretrække en i Danmark allerede kendt form og i praksis at afvige fra reglen om, at én navneform dækker samtlige variantformer af en persons navn (se nedenfor under Alternative regler.)
For begge bibliotekstyper eksisterer der derfor alternative regler til nærværende hovedregel.
Hovedreglerne i § 44 kan teoretisk anvendes som et samlet kompleks af regler, men i praksis suppleres de af alternative regler afhængigt af bibliotekstype.
Alternative regler (primært beregnet for folkebiblioteker).
Flere vedtagne navneformer for samme person accepteres, såfremt en person er af ikke-vestlig oprindelse eller får udgivet værker på ikke-vestlige sprog - eventuelt kombineret med udgivelser på vestlige sprog. I sådanne tilfælde kan der efter særlige betingelser oprettes én navneform for hvert ikke-vestligt sprog samt evt. én navneform, der dækker samtlige vestlige sprog. Såfremt en vestlig form er præsenteret i materialet, følges dog hovedreglerne.
Som vestlige sprog betragtes: de fleste europæiske, herunder de gamle »kolonisprog« engelsk, fransk, spansk, portugisisk mv., der også anvendes uden for Europa. Ligeledes betragtes finsk, polsk, rumænsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk, ungarsk og russisk som vestlige sprog.
Som ikke-vestlige sprog betragtes sprog på andre alfabeter end det latinske samt visse sprog i det latinske alfabet, f.eks. vietnamesisk. Bemærk dog, at for det kyrilliske alfabets vedkommende betragtes kun visse sprog som ikke-vestlige, f.eks. serbokroatisk.
Såfremt flere navneformer for en person oprettes, knyttes de sammen ved hjælp af henvisninger.
44A Personer, der har fået udgivet originalværker på mere end ét sprog.
Hvis en persons navn optræder eller må formodes at optræde i forskellige sprogformer, fordi han er ophav til originale værker på mere end ét sprog, foretrækkes den form, der svarer til det sprog, han skønnes at have anvendt i flertallet af sine væsentligste værker. Hvis det valgte navn er i et ikke-latinsk alfabet, anvendes efterfølgende § 44D. I tvivlstilfælde foretrækkes den form, der fortrinsvis er anvendt i opslagsværker mv. i det land, hvor han har virket. Såfremt personen ikke er medtaget i sådanne opslagsværker, eller disse ikke er til rådighed, vælges navneformen på baggrund af det aktuelle materiale.
Når der for en udlænding findes en fordansket navneform, kan der henvises fra denne, hvis den afviger væsentligt fra den anvendte form.
Hvis en senere form skønnes at være et nyt navn snarere end en variant af det samme navn, følges § 42.
44B Navne i det latinske alfabet.
Såfremt en persons navn optræder i forskellige sproglige former inden for det latinske alfabet, og navneformen ikke kan fastslås efter § 40-41, anvendes følgende regel:
Når navnet optræder i både en latinsk form og en anden sprogform, foretrækkes den latinske navneform, hvis personen har skrevet på latin og virket før år 1400 eller hovedsagelig før dette tidspunkt.
I alle andre tilfælde foretrækkes den form, der hyppigst forekommer i opslagsværker mv. i det land, hvor han har virket, eller sekundært i materialer udgivet i det land, hvor han har virket.
44C Navne fra ikke-latinske alfabeter: valg mellem eksisterende omskrivning og omskrivning i henhold til et vedtaget system. [Reglen er rettet, se ny tekst her]
Hvis en navneform findes omskrevet til det latinske alfabet i danske opslagsværker mv. eller i udgaver af personens egne værker, vælges den vedtagne navneform enten efter reglerne i § 44C1-7 i den anførte rækkefølge eller efter nedenstående alternative regel.
Alternativ regel (beregnet for forskningsbiblioteker) Reglen anvendes i stedet for reglerne i § 44C1-7 (ekskl. 44C2): Navne fra sprog, der ikke anvender det latinske alfabet, translittereres, subsidiært transskriberes (se bilag I).
Klassiske græske navne gengives i den latinske form. Se f.eks. »Super LCCS : Gale's Library of Congress classification schedules : combined with additions and changes through 1993. Class P, subclasses P-PA : Philology, linguistics, classical philology, classical literature. - Detroit : Gale Research ; London : Gale Research International, 1994« samt hertil udgivne supplementer.
44C1 Personens egen foretrukne form.
Hvis det kan fastslås, hvilken form personen selv foretrækker, anvendes denne.
For navne på bibelske personer anvendes den form, der forekommer i den autoriserede oversættelse af Bibelen.
44C3 Personer, hvis sprog er hebraisk eller jiddisch.
For personer, der skriver på hebraisk eller jiddisch, anvendes den form i det latinske alfabet, der findes i værker af de pågældende eller af andre med samme navn, udgivet i Israel.
Hvis en sådan form ikke kan verificeres, anvendes den latinske form af navnet verificeret i ethvert andet land.
Ved en fordansket form forstås en almindeligt anvendt form i danske opslagsværker eller anden dansk litteratur om personen. Hvis en sådan form forekommer, anvendes denne form. Hvis varierende fordanskede former forekommer, anvendes den almindeligste, hvis en sådan kan udpeges.
Undtagelser fra 44C4: Translitteration anvendes for navne, som er skrevet i det kyrilliske alfabet, og som har efternavnet som ordningsled.
For romere fra den klassiske oldtid vælges altid den latinske form uanset eksistensen af en fordansket form.
44C5 Formen i materialer udgivet i Danmark.
Hvis personen er ophav til et materiale udgivet i Danmark (bortset fra en disputats), anvendes den form, der forekommer i et sådant materiale.
gengives i den latinske form, undtagen hvis der findes en fordansket form, se § 44C4.
44C7 Form, der kun findes omskrevet til det latinske alfabet.
Hvis navnet kun findes i en form omskrevet til det latinske alfabet, anvendes denne form (dvs. at det ikke føres tilbage til den sandsynlige ikke-latinske form og derpå translittereres, subsidiært transskriberes).
Undtagelse: Hvis navnet findes i en publikation, der er oversat fra et sprog, der anvender det kyrilliske alfabet, og der ikke er tvivl om dets oprindelige form, er det tilladt at føre det tilbage til denne og derpå translitterere.
44D Navne fra ikke-latinske alfabeter: omskrivning i henhold til et vedtaget system.
Hvis der ikke eksisterer en navneform i det latinske alfabet, som opfylder betingelserne i § 44C, omskrives navnet ved hjælp af det translitterations- (subsidiært transskriptions-) system, der er vedtaget for den pågældende persons sprog, idet der føjes vokaler til ikke-vokaliserede navne. (Se bilag I ).
44E Valg mellem navne fra flere ikke-latinske alfabeter.
Hvis en person er ophav til værker på flere sprog med ikke-latinsk alfabet, translittereres hans navn fra det sprog, på hvilket flertallet af hans større værker er udgivet. Skønnes det nødvendigt, udarbejdes der henvisninger fra navnet translittereret fra andre sprog. Bemærk dog de alternative regler for folkebibliotekerne, der giver mulighed for oprettelse af flere navneformer under særlige betingelser - jf. § 44 Alternative regler.
44E1 Personer med flere arabiske sprog.
Er en person ophav til værker på flere sprog i det arabiske alfabet, og er der tvivl om, hvilket sprog der bør lægges til grund for en translitteration, baseres afgørelsen enten på personens nationalitet eller på det sprog, der tales i det område, hvor han har virket. Hvis ovenstående kriterier ikke kan anvendes, vælges sprogene i følgende orden: arabisk, persisk, andre sprog.
