 | 46-51: Bestemmelse af ordningsled for personnavne | 47. Egennavnet i en adelstitel som ordningsled |  |
46. Efternavn som ordningsled
46A Sidste led som efternavn..
46B Sammensatte efternavne.
46B1 Foretrukken eller almindeligt anvendt form kendt..
46B2 Efternavne forbundet med bindestreg..
46B3 Andre tilfælde af sammensatte efternavne..
46B3a Danskeres navne..
46B3b Gifte kvinder..
46B3c Andre..
46B4 Efternavnets art uvis..
46C Efternavne forbundet med stednavn..
46D Efternavne fulgt af betegnelser for slægtskab..
46E Efternavne med særskilt skrevne præfikser.
46E1 Artikler og præpositioner..
46E2 Andre præfikser..
46F Præfikser sammenskrevet med efternavnet eller knyttet til det med bindestreg..
46G Tilføjelser til navne med efternavn.
46G1 Adelstitler..
46G2 Britiske hæderstitler..
46G3 Tiltaleformer for gifte kvinder..
46G4 Andre titler..
Når en persons navn indeholder et efternavn, vælges dette som ordningsled efterfulgt af navnets øvrige led i den form og fuldstændighed, personen sædvanligvis anvender. Vedrørende adelsnavne se dog § 47.
Efternavn er her anvendt om ethvert navn, uanset dets oprindelse, der er brugt som familienavn, undtagen når det drejer sig om romere fra den klassiske oldtid (se § 50).
For en person, der hører hjemme i et land eller en tidsalder, hvor efternavne er ved at komme i brug, og hvor der er en tendens til, at navnets sidste led antages som efternavn (f.eks. mange arabisktalende lande og Indonesien), vælges det sidste led som ordningsled, medmindre indehaveren vides at benytte et andet led som efternavn.
At personen anvender initialer for alle led foran det sidste, er et afgørende tegn på, at han betragter det sidste led som et efternavn.
Forbemærkning. Denne paragraf omhandler valg af ordningsled for sammensatte efternavne (dvs. efternavne bestående af to eller flere egennavne) samt navne, hvor det er uvist, om efternavnet er sammensat eller ej. Reglerne i § 46B1-46B4 gælder i den anførte rækkefølge. Der henvises fra de led af sammensatte efternavne, der ikke vælges som ordningsled.
Sammensatte efternavne må ikke forveksles med:
-
Mill, John Stuart
(søn af James Mill)
Maugham, W. Somerset (søn af Robert Ormond Maugham)
Møller, Viggo Sten (søn af Josef Frederik Ferdinand Møller)
Hvis det ikke kan fastslås, om der er tale om et personligt navn eller et familienavn, følges § 46B4.
46B1 Foretrukken eller almindeligt anvendt form kendt.
For en person med et sammensat efternavn vælges det led af efternavnet, som han selv foretrækker som ordningsled, eller, hvis dette ikke kendes, da det led, han er anført under i nationalbibliografier, sekundært i opslagsværker, på hans eget sprog. Regelmæssig eller lejlighedsvis anvendelse af initialer for et led af navnet opfattes som et tegn på, at dette led ikke anvendes af personen som del af hans efternavn.
Vær opmærksom på, at visse opslagsværker følger en ensartet praksis med hensyn til sådanne navne uanset personlige ønsker eller almindelig skik og brug og derfor ikke kan anvendes i denne sammenhæng.
Såfremt personens foretrukne form ikke kendes og navnet ikke kan verificeres, anvendes de efterfølgende regler.
46B2 Efternavne forbundet med bindestreg.
Hvis leddene i et efternavn er forbundet med bindestreg enten regelmæssigt eller lejlighedsvis, vælges det første led af efternavnet som ordningsled.
46B3 Andre tilfælde af sammensatte efternavne.
I andre tilfælde bestemmes ordningsleddet af skik og brug i det sprog, personen anvender, som nedenfor angivet.
Er personens sprog dansk, vælges det sidste led af navnet som ordningsled, medmindre dette er Møller eller et navn, der ender på -sen; i disse tilfælde vælges det foregående led som ordningsled, og der henvises fra det sidste led.
Ved gifte kvinders navne, der omfatter såvel pigenavnet som ægtemandens efternavn, vælges ægtemandens efternavn som ordningsled, medmindre kvindens sprog er tjekkisk, ungarsk, italiensk eller spansk; i disse tilfælde vælges det første efternavn som ordningsled uanset dets oprindelse. Vedrørende danske gifte kvinder se § 46B3a.
Ved andre sammensatte efternavne vælges det første led som ordningsled, medmindre indehaverens sprog er portugisisk; i så fald vælges det sidste led som ordningsled.
Er det uvist, om et efternavn er sammensat, betragtes det ikke som et sådant, hvis indehaverens sprog er engelsk. Det sidste led vælges da som ordningsled.
I alle andre tilfælde betragtes efternavnet som sammensat, og ordningsleddet fastlægges i overensstemmelse med indehaverens sprog. Vedrørende danskere se § 46B3a.
46C Efternavne forbundet med stednavn.
Et stednavn, der fast anvendes efter en persons efternavn og er forbundet med dette med en bindestreg, behandles som en del af efternavnet, uanset om det er en arvet del af navnet eller ej.
46D Efternavne fulgt af betegnelser for slægtskab.
Ordene Filho, Junior, Neto (Netto) og Sobrinho medtages, når de følger efter portugisiske eller brasilianske efternavne.
Tilsvarende betegnelser i navne fra andre sprog udelades (se § 53A ).
46E Efternavne med særskilt skrevne præfikser
46E1 Artikler og præpositioner.
Ved et efternavn, der indeholder et særskilt skrevet præfiks bestående af en præposition, en artikel eller en kombination heraf, vælges som ordningsled den bestanddel af navnet, der fortrinsvis anvendes som ordningsord i alfabetiske fortegnelser på personens eget sprog, som det fremgår af nedenstående fortegnelse over sprog og sproggrupper.
Hvis det viser sig, at en bestemt persons navn i nationalbibliografien omfattende personens originale værker eller i opslagsværker på hans eget sprog behandles i modstrid hermed, følges undtagelsen frem for hovedreglen. Hvis hverken nationalbibliografi, opslagsværker eller de nedenstående regler for personens sprog giver tilstrækkelig vejledning, vælges ordningsleddet, som en sidste udvej, efter reglerne for det sprog, hvor navnet har sin oprindelse.
Er en person ophav til værker af verbal karakter på to eller flere sprog, vælges ordningsleddet efter reglerne for det sprog, han skønnes at have anvendt i flertallet af sine større værker. Er dette sprog usikkert, og vides det, at han har skiftet opholdssted til et andet land, følges reglerne for dette lands sprog, såfremt han har skrevet på det. I tvivlstilfælde følges reglerne for det sprog, hvor navnet har sin oprindelse.
Afrikaans. Præfikset indgår som en del af ordningsleddet uanset navnets oprindelse.
Dansk. Ved navne med præfiks bestemmes ordningsleddet efter reglerne for det sprog, hvor navnet har sin oprindelse.
Engelsk. Præfikset indgår som en del af ordningsleddet uanset navnets oprindelse. (Se også § 46E2 og § 46F).
Flamsk, se Hollandsk og flamsk.
Fransk. Når præfikset består af en artikel eller en sammensmeltning af en præposition og en artikel (Le, La, Les, L', Du, Des), indgår præfikset som en del af ordningsleddet.
Når præfikset består af en præposition eller en præposition efterfulgt af en artikel, vælges som ordningsled den del af navnet, der følger efter præpositionen.
Færøsk. Ved navne med præfiks vælges som ordningsled den del af navnet, der følger efter præfikset.
Hollandsk og flamsk. Når præfikset er ver , indgår dette som en del af ordningsleddet. Ved andre præfikser vælges som ordningsled den del af navnet, der følger efter præfikset.
Når navnet ikke er af hollandsk eller flamsk oprindelse, vælges som ordningsled for en person fra Holland den del af navnet, der følger efter præfikset, mens ordningsled for en person fra Belgien vælges efter reglerne for det sprog, hvor navnet har sin oprindelse.
Italiensk. I almindelighed indgår et præfiks som en del af ordningsleddet (D', Dal, Dalla, Dalle, De, De', Degli, Dei, Della, Delle, Dello, Di, La).
Når det drejer sig om personer fra tiden før ca. 1800, bør passende opslagsværker dog konsulteres, da præpositioner i disses navne, der i mange tilfælde ikke er efternavne i moderne forstand, ofte ikke er dannet som et præfiks til navnet. Især følgende former er sjældent dannet som præfikser: de, de', degli, dei og de li .
Præpositionen i en italiensk adelstitel må ikke opfattes som et præfiks, når ordningsleddet er adelstitlen (se § 47).
Norsk og svensk. Når præfikset er af germansk (herunder nordisk) oprindelse (af, van, von, von der), vælges som ordningsled den del af navnet, der følger efter præfikset; dog indgår præfikset som en del af ordningsleddet, når der tale om det hollandske eller flamske de . Når præfikset ikke er af germansk oprindelse, indgår det som en del af ordningsleddet (D', De, De la, Du, La).
Portugisisk. Ved navne med præfiks vælges som ordningsled den del af navnet, der følger efter præfikset.
Rumænsk. Når præfikset er de , vælges som ordningsled den del af navnet, der følger efter præfikset; andre præfikser indgår som en del af ordningsleddet.
Slovakisk , se Tjekkisk og slovakisk.
Spansk. Når præfikset kun består af en artikel (La, Las, Los), indgår det som en del af ordningsleddet; ved andre navne vælges som ordningsled den del af navnet, der følger efter præfikset.
Tjekkisk og slovakisk. Ved navne med præfikset z vælges som ordningsled den del af navnet, der følger efter z , medmindre præfikset forbinder de to dele af et sammensat efternavn; i så fald vælges den første del af det sammensatte navn som ordningsled.
Tysk. Når præfikset består af en artikel eller en sammensmeltning af en præposition og en artikel, indgår præfikset som en del af ordningsleddet (Am, Auf'm, Aus'm, Im, Vom, Zum, Zur).
Når præfikset består af en præposition eller en præposition efterfulgt af en artikel, vælges som ordningsled den del af navnet, der følger efter præfikset.
Ved navne med flere præfikser forbundet med und vælges som ordningsled den del af navnet, der følger efter præfikserne.
Disse regler gælder også for navne af plattysk, hollandsk og flamsk oprindelse, men for navne af anden fremmed oprindelse følges reglerne for det sprog, hvor navnet har sin oprindelse.
Når et præfiks ikke er en artikel, en præposition eller en kombination heraf, indgår det i almindelighed som en del af ordningsleddet.
46F Præfikser sammenskrevet med efternavnet eller knyttet til det med bindestreg.
Hvis et præfiks enten altid eller i nogle tilfælde er sammenskrevet med, eller forbundet med bindestreg til, et efternavn, indgår præfikset som en del af ordningsleddet. Skønnes det nødvendigt, henvises der fra en ikke anvendt form af navnet.
Undtagelse: Ved russiske efternavne med et foranstillet fon , afledt af det tyske von, vælges som ordningsled den del af navnet, som følger efter præfikset, uanset at der er bindestreg efter præfikset.
46G Tilføjelser til navne med efternavn
Når ordningsleddet for en adelig persons navn er efternavnet, udelades adelstitlen, medmindre der ikke på anden måde (se § 52-53 ) kan skelnes mellem flere personer med samme navn.
-
Vedtagen form:
Bacon, Francis
eller: Bacon, Francis (f. 1561)
ikke: Bacon, Francis (Viscount St. Albans)
Henvisninger: St. Albans, Francis Bacon (Viscount), og: Verulam, Francis Bacon (Baron)
46G3 Tiltaleformer for gifte kvinder.
Når en gift kvinde kun anvender sin ægtefælles navn, tilføjes tiltaleformen for gifte kvinder.
Det enklitiske (tryksvage) né, som er knyttet til ungarske gifte kvinders navne, medtages.
Andre titler knyttet til personer, hvis navn som ordningsled har et efternavn, tilføjes kun, når der ikke på anden måde (se § 52 og § 53 ) kan skelnes mellem flere personer af samme navn.
