 | Kapitel 3 | 60. Ordningsled for korporationer. Grundregel |  |
Indledning
Formål..
Bestemmelse af korporationstypen..
Tilknyttede eller underordnede korporationer..
Valg mellem varianter af navne for samme korporation..
Tilføjelser til korporationsnavne..
Henvisninger..
Kontrol af korporationsnavne..
Bibliografiske poster/hjælpeposter..
Som nævnt i indledningen til kapitel 1 bearbejdes opslag med henblik på at skabe struktur i katalogen.
En korporation med relationer til flere materialer kan optræde med varianter af sit navn i de forskellige materialer, ligesom korporationen permanent kan ændre sit navn.
Strukturering i forbindelse med korporationsnavne drejer sig derfor om at forbinde de forskellige bibliografiske poster, en korporation har relation til, uanset med hvilket navn korporationen optræder i materialet.
Hvis der er tale om, at en korporation anvender flere varianter af sit navn uden at ændre sit navn permanent, udarbejdes ét fast og entydigt opslag på korporationen i samtlige poster, korporationen har relation til. Et sådant opslag kaldes den vedtagne navneform for korporationen.
Hvis korporationen permanent ændrer sit navn, gælder der andre regler.
Mens kapitel 1 giver anvisning på, hvornår man normalt vælger at udarbejde et opslag på en korporation, giver dette kapitel anvisninger på, hvorledes selve korporationsnavnet udformes.
Ved udformningen af et korporationsnavn som opslag indgår følgende faktorer:
Bestemmelse af korporationstypen.
Reglerne for valg og udformning af et korporationsnavn er opdelt i almene regler og en række specielle regler for særlige korporationstyper. Herunder hører blandt andet statslige og kommunale korporationer, konferencer, kongresser, møder, kirkelige korporationer og embedsmænd samt musikergrupper. Korporationsnavnets udformning hænger nøje sammen med, hvilken type korporation der er tale om, hvorfor bestemmelse af korporationstypen er et vigtigt element. Såfremt en korporation ikke tilhører en kategori, der er beskrevet i de specielle regler, udformes navnet alene efter de almene regler.
Grundreglen i de almene regler er, at opslaget på korporationen udformes som en direkte gengivelse af korporationens navn.
Tilknyttede eller underordnede korporationer.
Inden for alle typer af korporationer kan der findes hierarkiske strukturer - en korporation kan være tilknyttet eller underordnet en anden korporation. Der skal derfor tages stilling til, hvorvidt og i givet fald hvordan en eventuel tilknytning eller underordning skal fremgå af udformningen af navnet.
Valg mellem varianter af navne for samme korporation.
En korporation kan uanset type optræde under forskellige varianter af sit navn. Reglerne indeholder derfor anvisninger på, hvordan man da vælger den vedtagne navneform (f.eks. hvordan man vælger den vedtagne navneform, hvis en korporation i nogle tilfælde anvender et konventionelt navn og i andre tilfælde et officielt navn).
Tilføjelser til korporationsnavne.
Et opslag på en korporations vedtagne navneform skal være entydigt og samtidig skal det fremgå tydeligt, at der er tale om en korporation. Reglerne angiver derfor retningslinier for brug af forskellige tilføjelser til korporationsnavne.
Der kan udarbejdes henvisninger efter reglerne i kapitel 5 til
Begrebet ordningsled og dets søgemæssige betydning er forklaret nærmere i indledningen til kapitel 2 .
Særlige henvisninger gives, når en korporation permanent skifter navn.
Henvisningerne har til formål at sikre, at der er en indgang i katalogen på korporationens navn, uanset hvilken variant af en korporations navn brugeren af katalogen kender, og uanset hvilket led af navnet brugeren vælger at slå op på i sætnings- eller langordsregistre.
I det praktiske arbejde med udformning af opslag på korporationsnavne indgår følgende elementer:
Ved katalogisering af et nyt materiale tages stilling til udarbejdelse af opslag efter anvisningerne i kapitel 1. Ved udformningen af opslaget på en korporation kontrolleres, om der i forvejen findes en vedtagen navneform for korporationen (eventuelt i en anden form end på det aktuelle materiale). Såfremt en navneform for korporationen allerede er vedtaget, og korporationen ikke permanent har skiftet navn, genbruges den vedtagne navneform. Dette sker i de fleste inddateringssystemer ved hjælp af maskinel kopiering af den allerede indlagte navneform. Såfremt en navneform for korporationen ikke er vedtaget, udformes den vedtagne navneform efter anvisningerne i dette kapitel.
Den øverste autoritet i forbindelse med kontrol af korporationsnavne er principielt den nationalbibliografi, der omfatter korporationens originale udgivelser. For danske korporationers vedkommende bør kontrollen således finde sted i den danske nationalbibliografi.
En navneform verificeret i en udenlandsk nationalbibliografi bearbejdes dog i en lang række tilfælde for at tilpasse navneformen til danske forhold. Typiske eksempler på en sådan bearbejdning er geografiske navne, der i Danmark er valgt gengivet i en form hentet fra ganske bestemte opslagsværker, samt forklarende tilføjelser til navne, der altid udformes på dansk.
Da kontrol i andre landes nationalbibliografier kan være et tidskrævende arbejde, anbefales det, at man kun konsulterer dem, såfremt materialets præsentation af navnet giver anledning til tvivl om navneformen - eksempelvis hvis materialet indeholder flere varianter af navnet.
Ved internationale korporationer henvises til retningslinierne i § 64 .
Bibliografiske poster/hjælpeposter.
Vedtagne navneformer og henvisninger hertil kan placeres i de enkelte bibliografiske poster eller i hjælpeposter, der supplerer de bibliografiske poster. Hjælpeposter er på reglernes udgivelsestidspunkt ikke færdigudviklet, ligesom de ikke er implementeret i mange systemer. Herudover er samspillet mellem hjælpeposter og bibliografiske poster ikke afklaret.
