 | 48. Patronymikon valgt som ordningsled: rumænsk | 50. Romere fra den klassiske oldtid |  |
49. Personligt navn eller tilnavn som ordningsled
49A Almene regler.
49B Fyrstelige personer.
49C Helgener..
49D Paver..
49E Biskopper, kardinaler mv..
49F Andre gejstlige personer..
49A1 Personligt navn og tilnavn. For en person, hvis navn ikke indeholder et efternavn, og som ikke primært er betegnet ved en adelstitel, vælges som ordningsled den del af navnet, hvorunder han er anført i den nationalbibliografi, der omfatter hans værker på originalsproget, eller fortrinsvis er anført i opslagsværker og anden litteratur om ham. Ordningsleddet vil i sådanne tilfælde normalt være det første af de navne, han benytter. Såfremt navnet ikke kan verificeres, vælges derfor det første af de navne, personen anvender som ordningsled. Der medtages eventuelle tilnavne, som er anført som dele af navnet. (Ordet tilnavn er her anvendt om ethvert uformelt erhvervet sekundært navn, f.eks. et epitet eller øgenavn).
49A2 Inverterede former af personlige navne. Hvis en person uden efternavn eller adelstitel konstateres anført med et andet ordningsled end det første navn ved verifikation i de i § 49A1 nævnte kilder, inverteres navnet, således at ordningsleddet i katalogen og kilderne er identisk.
49A3 Personligt navn og patronymikon. Hvis navnet ud over det personlige navn indeholder et patronymikon, og dette ikke vælges som ordningsled (jf. § 48), vælges det personlige navn efterfulgt af patronymikonet som ordningsled.
49A4 Identificerende ord eller betegnelser (f.eks. titel eller hjemsted), som er almindeligt forbundet med navnet uden at være del deraf, tilføjes efter navnet i den form, hvori de optræder i den pågældendes værker eller i kilderne til verifikation af navnet.
Hvis den pågældende er adelsmand, tilføjes hans adelstitel.
49A5 Ord, der betegner personens hjemsted , betragtes som del af navnet, når de gengives på samme sprog som navnet. (Sml. dog § 49A2).
49A6 Skelnen mellem personer kun anført med personligt navn og evt. tilnavn. Når der skal skelnes mellem en person, som kun er anført med personligt navn eller tilnavn, og en anden person med samme navn, og når ingen identificerende betegnelse er almindeligt forbundet med navnet, konstrueres en sådan betegnelse (medmindre der kan skelnes ved hjælp af fødsels- eller andre årstal, se § 52 ).
49B1 Efter personnavnet tilføjes titlen på dansk (medmindre der ikke findes nogen dækkende dansk betegnelse). Efter titlen på en monark (en kejser, kejserinde, konge, dronning, regerende fyrste eller fyrstinde eller anden arveregent) tilføjes desuden navnet på den stat eller det folk, den pågældende regerer.
Hvis en stat har haft mere end én regent med samme navn, skelnes der mellem dem ved tilføjelse af et romertal til det tilhørende navn (i visse tilfælde det første navn, i andre tilfælde det andet).
Tilnavne anvendes ikke i forbindelse med den vedtagne navneform, men henvisninger kan gives fra disse.
Hvis der foruden opslaget på en regent som person også er etableret et korporativt opslag på ham som statsoverhoved (se § 80A ), kan der henvises mellem de to former (se § 121B1 ).
49B2 Titel tilføjes også efter navne på regenters gemaler, gemalinder og legitime børn.
49B3 Hvis en fyrstelig persons navn indeholder navnet på hans hus, dynasti eller lignende, anvendes dette ikke som ordningsled (medmindre det er navnets første led), men navnet anføres i ligefrem orden uden invertering.
Ordet helgen tilføjes efter navnet på en kristen helgen, når ordningsleddet er dennes personlige navn, medmindre navnet er præciseret på anden måde, f.eks. ved et stednavn (se § 49A4-5) eller en titel.
Efter det navn, en pave eller modpave har antaget, tilføjes betegnelsen pave eller modpave . Er der flere af samme navn, tilføjes romertal efter navnet.
Efter navnet på en biskop, ærkebiskop, kardinal, metropolit eller anden høj kirkelig embedsmand, hvor det personlige navn eller tilnavn er valgt som ordningsled, tilføjes vedkommendes titel, så vidt muligt på dansk. Har han haft flere titler, anvendes den mest betydningsfulde. Efter titlerne biskop og ærkebiskop tilføjes bispesædets navn. Har en person været biskop eller ærkebiskop ved flere bispesæder, betragtes dette som navneskift, jf. § 42 .
Personer med samme navn, samme titel og fra samme bispesæde adskilles ved tilføjelse af romertal, som de findes i opslagsværker mv.
I tilfælde af kirkelige fyrster under det hellige romerske kejserrige tilføjes titlerne fyrste-ærkebiskop, ærkebiskop og elektor samt bispesædets navn. Hvis en sådan person er blevet kardinal, tilføjes titlen kardinal efter den kombinerede verdslig-kirkelige titel.
Efter navne på andre gejstlige, hvor det personlige navn eller tilnavn er valgt som ordningsled, tilføjes vedkommendes titel på hans modersmål. Har en person flere sådanne titler, anvendes den, der skønnes at være mest betydningsfuld. For fremmedsprogede titler anvendes så vidt muligt en stavemåde, der måtte findes i dansksprogede ordbøger.
Hvis titlen følger efter navnet og har fået karakter af at være en del af navnet, behandles den som sådan.
Kristne præster og medlemmer af kristne ordener, hvis efternavn ikke er valgt som ordningsled, tilføjes almindeligvis tiltaleformer på vedkommendes modersmål samt ordenens initialer, såfremt den pågældende har anvendt dem fast.
Initialet M . (for Maria ) udelades, når det optræder i begyndelsen af et navn på en person, der tilhører en religiøs orden.
