 | Opstillingselementer | 1. Materialer indeholdende værker af én person |  |
1-24: VALG AF OPSLAG PÅ PERSONER OG KORPORATIONER
Afgrænsning..
Definitioner..
Særlige problemstillinger vedrørende korporationer..
§ 1-24 omfatter valg af opslag på personer og korporationer for alle materialetyper.
For personer tages stilling til, om der skal udarbejdes opslag efter nedenstående regler, hvis der er tale om et ophavsforhold til materialet.
For korporationer tages stilling til, om der skal udarbejdes opslag efter nedenstående regler, blot materialet udgår fra en korporation.
Et materiale udgår fra en korporation, hvis materialet udgives af korporationen, hvis materialet indgår i en serie udgivet af korporationen, hvis korporationen har foranlediget udgivelsen, eller hvis korporationen er ophav til indholdet i materialet.
Hvis reglerne angiver, at der skal udarbejdes opslag på et ophav, underforstås, at ophavet betragtes som udførende en primær funktion, medmindre andet er direkte angivet i regelteksten.
§ 1-4 er almene regler, der omfatter valg af opslag på personer, når der er tale om simple ophavsforhold, f.eks. hvor én eller flere personer sammen har skrevet en tekst, malet et billede etc. eller redigeret en samling af allerede eksisterende værker.
§ 5 omfatter regler for, hvordan materialer, der udgår fra en korporation, skal behandles.
§ 6 omfatter regler for periodica.
§ 7-15 omfatter regler for tekster, hvor der er tale om ophavsforhold af blandet karakter, f.eks. bearbejdelser, illustrerede værker, interview.
§ 16-21 omfatter regler for henholdsvis film, originalkunst og kunsthåndværk, musikalier, lydoptagelser (ikke musik), musikoptagelser, elektroniske materialer og sammensatte materialer.
§ 22 omfatter supplerende opslag på ophav i forbindelse med sammenhængende værker med den hensigt at forbinde værkerne.
§ 23 omfatter generelle supplerende opslag til alle materialetyper.
§ 24 omfatter opslag på ophav i forbindelse med analyser.
Reglerne anvendes i følgende prioriterede rækkefølge:
Hvis der er tale om periodica, tages udgangspunkt i § 6.
Hvis der er tale om materialer, der udgår fra en korporation, tages udgangspunkt i § 5.
Hvis der er tale om film, originalkunst og kunsthåndværk, musikalier, lydoptagelser (ikke musik), musikoptagelser eller sammensatte materialer, tages udgangspunkt i § 16-21.
Hvis der er tale om tekster med ophavsforhold af blandet karakter, tages udgangspunkt i § 7-15.
Vedrørende valg af opslag på titler se § 25-33 .
Ophav defineres som en person eller en korporation, der er helt eller delvis ansvarlig for tilblivelsen eller tilvejebringelsen af det intellektuelle eller kunstneriske indhold i et materiale - f.eks. den person, som har skrevet en bog, udarbejdet en bibliografi, komponeret et musikalsk værk, malet et billede, taget et fotografi, instrueret en film, udviklet et edb-program, redigeret en samling.
Ved personligt ophav forstås, at en ophavsfunktion varetages af en person.
Ved korporativt ophav forstås, at en ophavsfunktion varetages af en korporation.
Primære funktioner defineres som de ophavsfunktioner, der af udgiveren vurderes at være de mest betydningsfulde i forbindelse med udarbejdelsen af det aktuelle materiale. Primære funktioner fremgår af den ordlyd og/eller grafiske udformning, som er benyttet ved præsentationen.
Sekundære funktioner defineres som de funktioner, der af udgiveren vurderes at være mindre betydningsfulde end de primære funktioner i forbindelse med udarbejdelsen af det aktuelle materiale. Sekundære funktioner fremgår af den ordlyd og/eller grafiske udformning, som er benyttet ved præsentationen.
Ved udgiverens præsentation forstås de oplysninger om ophav m.m., udgiveren har valgt at bringe på fremtrædende plads i materialet. I tvivlstilfælde foretrækkes en oplysning hentet fra den primære kilde i materialet frem for en oplysning hentet fra anden fremtrædende plads i materialet. Den primære kilde og fremtrædende plads er defineret for de forskellige materialetyper i reglernes 2. del.
Udgiverens præsentation af oplysningerne og dermed den betydning, udgiveren tillægger de forskellige funktioner i forhold til materialet, accepteres således i vid udstrækning.
En korporation defineres som en organisation eller en gruppe personer, som optræder eller kan optræde som en enhed, og som kendetegnes med et bestemt navn.
Hvis man er i tvivl, anses korporationen for ikke at have et navn.
Særlige problemstillinger vedrørende korporationer.
Typiske eksempler på korporationer er foreninger, institutioner, firmaer, stater og kommuner og deres organer, musikergrupper, projekter, religiøse samfund, møder, konferencer og udvalg.
Særlige begivenheder (som idrætskonkurrencer, festivaler, ekspeditioner, markeder, messer og udstillinger) samt fartøjer (f.eks. skibe og rumfartøjer) anses også for at være korporationer.
Bemærk, at nogle korporationer er underordnet andre korporationer (f.eks. er Udenrigsministeriets Bibliotek og Sekretariatet for Udenrigshandel begge underordnet Udenrigsministeriet).
En korporation anses for at have et navn, når de ord, hvormed den kendetegnes, har karakter af en særlig benævnelse snarere end en generel beskrivelse.
Følgende faktorer peger i retning af, at korporationen har et navn: anvendelse af store begyndelsesbogstaver, anvendelse af den bestemte artikel eller den bestemte form af substantiver samt konsekvent anvendelse af én bestemt benævnelse. På visse sprog, f.eks. dansk, kan en korporation anses for at have et navn, selv om ordene er skrevet i ubestemt form uden artikel (f.eks. Dansk Arbejdsgiverforening).
Specielt for udvalg og projekters vedkommende anvendes ofte en generel beskrivelse frem for et egentligt navn. Der er tale om generel beskrivelse frem for navn, når udvalget eller projektet
enten blot betegnes med ordet udvalg, projekt, arbejdsgruppe eller et tilsvarende udtryk i forbindelse med den korporation, der har nedsat udvalget eller igangsat projektet
Det af Handelsministeriet nedsatte udvalg ...
En af Kulturministeriet nedsat arbejdsgruppe
eller har en betegnelse, der blot er identisk med publikationens titel
Personalebevægelighed i centraladministrationen : betænkning fra udvalget vedr. friere personalebevægelighed i centraladministrationen
Betænkning om efterløn fra udvalget af 1977 om fordeling af arbejdet
Betonsvømmebassiners tilstand : 1. statusrapport i projektet "Undersøgelse af skader på og reparation af betonsvømmebassiner"
Når det skønnes hensigtsmæssigt, kan der, på trods af, at der ikke er tale om et egentligt navn, udarbejdes opslag på udvalgs eller projekters betegnelser af de to sidstnævnte typer. Opslaget kan udarbejdes enten som et navn eller som en titel skønnet ud fra indholdet af betegnelsen og typografien i præsentationen (jf. § 5F og § 29 ).
Vedrørende navne på konferencer, møder og lignende se § 87 .
