 | 120-124 | 121. Personnavne |  |
120. Grundregel
Når navnet på en person eller korporation eller en uniform titel er kendt, eller kan tænkes at blive søgt, under en anden form end den, der er anvendt som den vedtagne form, udformes en henvisning fra den ikke-anvendte form til den anvendte form. I langt de fleste tilfælde fungerer en sådan henvisning søgemæssigt ganske som den vedtagne form, jf. kapitlets indledning.
Henvisninger udformes dog ikke fra former, der ligner den vedtagne form eller hinanden så meget, at de er overflødige.
En henvisning betragtes normalt som overflødig, hvis den i langords- eller sætningsregistersammenhæng vil blive placeret næsten umiddelbart efter en anden henvisning til samme navn eller titel eller umiddelbart efter den vedtagne form af navnet eller den uniforme titel.
Hvis henvisningen er identisk med en vedtagen navneform for en anden person eller korporation eller en anden uniform titel, kan en præciserende tilføjelse anvendes i henvisningen efter reglerne i § 52-53 , § 65 , § 100.5 og § 100.13-100.26 .
De følgende detaljerede regler skal belyse de mere almindelige tilfælde, hvor henvisninger er påkrævede.
